Alex Telles og Fred

Fred om klikedannelse i omklædningsrummet: Engelske medier lyver

Fred tager bladet fra munden og kommenterer på de rygter, der har været om klikedannelse i Manchester Uniteds omklædningsrum.

Fred har tidligere på sæsonen været en af de spillere, som ikke har været bleg for at kommentere på den heftige kritik, der møder United-spillerne.

Det samme er tilfældet nu, hvor den 28-årige midtbanespiller kommenterer på rygterne om klikedannelse i “De Røde Djævles” omklædningsrum:

– Medierne her i England kan godt lide falske nyheder. Der er for meget af det her. Det er løgne, lyder den skarpe kritik fra Fred til ESPN Brasil.

Den brasilianske landsholdsspiller anerkender alligevel, at de portugisisktalende spillere har et tæt forhold:

– Det er klart, at vi snakker portugisisk. Vi kommunikerer og har et fedt venskab. Jeg er gode venner med Alex Telles, både på og uden for banen. Jeg har kendt ham i lang tid, siger Fred og uddyber:

– Det betyder ikke, at jeg ikke snakker med Lingard, Rashford, Greenwood, Maguire og alle de andre engelske spillere. Tværtimod. Vi har et super fedt venskab her, et super fedt omklædningsrum, og de er alle mine holdkammerater.

Forrige artikel

Goal: Mejbri skal gøres til permanent del af førsteholdstruppen

Næste artikel
Ralf Rangnick

Rangnick kommenterer på Martial-uoverenstemmelse: Tingene er blevet løst

ANNONCE