Fred om truppen: Vi får brug for alle mand

Den brasilianske midtbanemand fortæller til Manutd.com at der er bredde og kvalitet nok i truppen til at klare et hektisk kampprogram.

Med 11 kampe over de næste seks uger har Manchester United masser af fodbold at se frem til, og meget lidt restitution.

Skaderne vælter ned over fodboldverdenen i øjeblikket, og Manchester United er heller ikke sluppet igennem nåleøjet med Luke Shaw som den seneste mand bekræftet på lazarettet i længere tid.

Alligevel mener Fred at United har bredden til at komme succesfuldt igennem et hektisk vinterprogram, og han understreger at der netop bliver brug for alle mand i truppen:

– Der er mange kampe på kort tid, men vi er heldige at have en virkelig god trup. Der bliver brug for alle mand. Det bedste ved at have en god gruppe[dynamik, red.] er at vi kan hjælpe hinanden, for vi ved der kommer til at være skader og småskavanker for mange spillere.

Fred blev i interviewet med Manutd.com spurgt ind til Uniteds utilfredstillende ligaresultater:

– Det er svært at sætte fingeren på hvorfor vi ikke har fået bedre resultater på hjemmebane i ligaen. Vores kortsigtede mål er at forbedre os på hjemmebane, for Old Trafford skal bliver altid nødt til at være en fæstning; det skal være et sted spillere frygter at komme og spille.

Fred udtaler at en nøgle til forbedring kan være tålmodighed med bolden:

– Vi bliver først og fremmest nødt til at være tålmodige når vi flytter bolden rundt. Vi skal have roen til at vente på det afgørende moment hvor vi kan slå en afgørende aflevering [killer pass, red.]. Hvis man prøver at forcere det kommer det nok ikke til at lykkes, særligt mod hold der er sat op til at slå kontra imod os. Det giver ikke mening at forcere det, vi ved hvordan man flytter bolden så vi skal være tålmodige og vælge vores momenter med omhu.

Fred har været en af Solskjærs faste tropper før landsholdspausen og forventes at starte inde når United møder West Bromwich på Old Trafford lørdag kl. 21.00.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Irwin: Shaw-fravær er Telles' mulighed for at slå igennem

Næste artikel

James: Manchester United er min klub

ANNONCE