Han kunne være blevet aftenens hovedperson. Desværre stjal to sene scoringer til Sevilla overskrifterne fra Marcel Sabitzer.
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
Den østrigske lejesvend havde ellers både bragt Manchester United foran 1-0 og 2-0, og det lignede længe, at det skulle give United sejren. To klodsede selvmål indenfor de sidste 10 minutter bragte dog balance i regnskabet. Slutresultatet blev derfor 2-2.
Det ærger naturligvis tomålsskytten.
– To dumme mål, og det var ikke, hvad vi ønskede. Meget frustrerende. Man må ikke lukke mål ind på den måde. Det er mangel på fokus til sidst. Vi er foran 2-0 på hjemmebane, og så skal vi gøre det færdigt, udtaler Sabitzer.
Midtbanespilleren fortæller dog, at det ene og alene er deres egen skyld.
– Det er svært at finde ord. Vi skulle have afgjort det. Vi havde chancerne. Desværre gav vi nemme mål væk. Vi må ikke lukke den slags mål ind, forklarer han.
Foruden de to indkasserede mål, så fik United også yderligere et par kolde spande vand i hovedet i aftenens opgør. Både Varane og Martínez måtte nemlig udgå med skader undervejs.