Manchester United måtte nøjes med uafgjort i deres første Europa League kvartfinale-opgør mod Sevilla. Efter en 2-0 føring til halvleg lignede det ellers, at United ville tage en vigtig hjemmebanesejr, men i de sidste 10 minutter af kampen slog Sevilla tilbage, da de først reducerede til 2-1 og derefter i overtiden scorede til 2-2.
Cheftræner Erik ten Hag mener klart, at United skulle have gjort arbejdet færdigt tidligere i opgøret.
– Vi skulle have scoret tre eller fire. Alt spillet var vores. Skader fik os til at miste rytmen i spillet. I første halvleg spillede vi meget godt med stor tro. Vi skulle have scoret mere, fortæller den hollandske træner.
Der gik helt sikkert også et sus igennem de fleste United-fans, da Lisandro Martinez måtte udgå, med hvad der lignede en voldsom skade.
– Når Martinez falder til jorden, uden der er nogen modstander involveret, ser det bestemt ikke godt ud, lyder det fra Ten Hag.
Ja tak det tror jeg alle kunne se….men det er jo et gennemgående tema i hele sæsonen hidtil….Vi dræber ikke kampene når vi kan, kun få gange er vi lykkedes med det og derfor er kampene ofte lidt for spændende helt frem til slutfløjtet…og giver ikke spillerne mulighed for at kontrollere tempoet og dermed spare på energien i slutfasen.
Det skal forbedres til næste sæson.
GGMU