Gallas og Adebayor: Det er ikke afgjort endnu

Allerede nu er Arsenal seks point efter førerholdet Chelsea og har tabt til små hold som Stoke, Hull og Fulham. Men Gallas mener ikke, at drømmene om…

Allerede nu er Arsenal seks point efter førerholdet Chelsea og har tabt til små hold som Stoke, Hull og Fulham. Men Gallas mener ikke, at drømmene om Premier League-titel er væk for Wenger og co.

”Jeg tror ikke, at det er forbi. Det er kun seks point, hvilket ikke er meget så tidligt på sæsonen. Vi må fastholde troen på det og få en god reaktion ud af næste kamp. Det er op til hele holdet, ikke op til individualisterne. Vi ved, at vi kan spille flot fodbold, men vi skal være fokuseret i 90 minutter, eller 94 minutter, og ikke tro, at det er ovre, før dommeren fløjter,” siger Gallas.

Samtidig hævder Arsenal-angriberen Emmanuel Adebayor, at ingen United-spillere har kvaliteten til at komme på holdet i Arsenal. Selv om Arsenal med et nederlag i morgen til United vil komme op mod ni point efter Chelsea, plus have minimum seks point op til Liverpool og United, vil Adebayor ikke afskrive sit hold og tror stadig på chancerne for guld.

Emmanuel Adebayor, der denne sæson har scoret ni gange i tolv kampe for The Gunners, regner ikke mestrene fra United for noget særligt og frygter hverken Ronaldo, Rooney, Berbatov eller andre fra United.

”Jeg tror ikke, at jeg ville have nogen United-spillere på vores hold. Vi har allerede et fantastisk hold, og alle spiller godt, så vi er tilfredse med vores hold. Hvis vi spiller det fodbold vi ved, vi kan, så vinder vi i morgen,” siger Adebayor.

Adebayor selv vil dog ikke være på banen i opgøret på Emirates Stadium i morgen, da han er ude med en skade.

Forrige artikel

Reserverne vender

Næste artikel

Fletcher forventer hårdt kæmpende Arsenal-hold

ANNONCE