Gary Neville: Giggs kan fortsætte til han er 42

Uniteds ældste spiller, Ryan Giggs, fylder 39 til november, men ifølge hans tidligere holdkammerat Gary Neville, kan waliseren fortsætte en del år endnu…

Uniteds ældste spiller, Ryan Giggs, fylder 39 til november, men ifølge hans tidligere holdkammerat Gary Neville, kan waliseren fortsætte en del år endnu. 

“Ryan er 38 år gammel, men han vil fortsat kunne bidrage som 42-årig, hvis han vil. Hans fysik, måden hvorpå han spiller fodbold, og den kvalitet han stadig besidder, gør at det er muligt for ham,” udtaler Neville til Manchester Evening News. 

Tidligere i denne sæson rundede Ryan Giggs 900 kampe for klubben, og han er allerede på nuværende tidspunkt, den mest vindende spiller nogensinde i engelsk fodbold. Hele 12 gange har han løftet Premier League-trofæet. Gary Neville hylder kantspilleren, og bedyrer at hans rekorder aldrig vil blive slået. 

“Hvad vi oplever lige nu, i forhold til Ryans samling af Premier League-titler – det vil aldrig ske igen.”

“Ryan Giggs kommer til at være den mest succesfulde britiske fodboldspiller nogensinde, og jeg kan ikke se nogen overgå ham. Han er på vej til sin 13. titel. Han har overgået alle rekorder, og han er fantastisk at se uge efter uge.” 

“Giggsy” har her i foråret skrevet under på en et-årig kontraktforlængelse.

Forrige artikel

Gill lover handling til sommer

Næste artikel

Trio i spil som årets reservespiller

ANNONCE