Manchester United har måttet opgive planerne om at inviteret de nykårede skotske mestre Glasgow Rangers på besøg, når Gary Neville til sommer skal have sin længeventede testimonialkamp.
Den engelske forsvarsspiller skrev i dag under på en kontraktforlængelse på et år med United og i aftalen indgår også en såkaldt testimonialkamp, som traditionelt gives efter 10 år i klubben eller en endt karriere. Overskuddet fra kampen går til spilleren, som i nyere tid som regel donerer pengene til velgørenhed.
Gary Neville havde oprindeligt udtrykt ønske om at møde de nykårede mestre fra Glasgow Rangers, men de lokale myndigheder har blokeret for den invitation.
Således er politiet ikke interesseret i at få Glasgow Rangers til byen igen efter at deres fans for 2 år siden voldsomt raserede byen i de værste fodbolduroligheder i byen i flere år.
Over 150.000 Rangers var dengang i Manchester for at se Rangers spille UEFA Cup finale mod Zenit fra Rusland, men da Carlsbergs storskærme på Piccadilly Gardens gik ud, udbrød der vold blandt fansene, som i alt kostede flere millioner kroner.
Glasgow-klubbens ærkerivaler Celtis har tidligere været populær modstander blandt United-spillernes testimonial, men de har denne gang afvist at deltage.
Kampen ventes at blive spillet i starten af august, afhængig af udfaldet af dette års mesterskabskamp, som med et succesfigt udfald betyder Community Shield mod pokalvinderne i august.