Manchester Uniteds klubkaptajn Gary Neville har endnu en gang lagt sig ud med klubbens ærkerivaler i et interview, hvor han igen bekræfter sit had til Liverpool, men ligeså meget om sin manglende respekt til Manchester Uniteds naboer fra City.
“Da jeg var yngre var der ingen tvivl. Jeg var United-fan og de(Liverpool, red.) vandt alt hvad der kunne vindes. Det var en hård tid for mig og min klub i 70″erne og 80″erne,” siger Gary Neville ifølge Guardian.
Han har i de seneste par år været centrum for en del ballade ved ikke at lægge skjul på sit had, blandt andet da han jublede hånligt direkte overfor Liverpools fans i en kamp i 2007.
“Jeg tror det stammer fra jalousien fra min barndom – jalousien, hadet og følelserne for sin egen klub. Jeg ønsker ikke at de vinder ligesom du ikke kan lide folk, som vinder, akkurat som jeg har oplevet det de sidste 15-16 år fra den gode side. Alt handler nu om “Vi hader alle United” og dét had skyldes Uniteds succes.”
Mere respekt for Liverpool end Ciy
Trods sit store had til barndomshadeklubben, så anerkender Gary Neville Liverpool mere end de nyrige naboer fra Eastlands.
“Jeg har langt mere respekt for Liverpool på grund af deres traditioner og historie end jeg for andre klubber, som er kommet ind de seneste par år og fået en masse penge smidt i sig. Liverpool har en stor historie – det må man erkende – og de har været succesfulde,” siger Gary Neville i interviewet.