Giggs har stor respekt for tysk fodbold

Ryan Giggs er fuld af beundring for det tysk fodbold leverer i øjeblikket, og ved at aftenens opgør mod Leverkusen bliver en svær test.

For knap ti år siden besluttede tysk fodbold sig for, at der skulle ske markante forandringer, hvis man ville til tops. Det arbejde begynder man nu at se frugterne af, og sidste sæsons finale i Champions League var mellem to tyske hold. Det giver respekt hos Ryan Giggs.

– Tysk fodbold er flyvende i øjeblikket, sidste sæsons finale på Wembley mellem to tyske hold viser det. Bayern München har været stærke i lang tid, og Dortmunds ankomst på scenen er spændende. De spiller med masser af energi, og gør livet svært for dig. Mange blev overrumplet af dem sidste år.

– Tysk fodbold har pt mange gode unge spillere. Og deres landshold får ikke bare gode resultater, de spiller god og attraktiv fodbold. Aftenens kamp bliver uden tvivl en svær test, siger Giggs i følge manutd.com.

Leverkusen spiller primært kontrafodbold, og er stærke i omstillingerne. Det vil i aften holde United på tæerne hele tiden, og Giggs mener Leverkusens stil minder mere om Bayern München end om Dortmunds spillestil.

– Det interessante er, at der er to spillestile. Det Bayern hold der slog Barcelona, var hurtigt bag bolden og enormt effektive på kontra med masser af fart og en kæmpe arbejdsmoral.

– Dortmund derimod, de går højt op på banen og presser og vinder bolden hurtigt tilbage. De har en flok unge sultne spillere, der spiller med masser af entusiasme. Så man kan ikke sige, at tysk fodbold kun har en stil, siger Giggs.
 

Forrige artikel

U21: Will Keane tilbage med mål og sejr

Næste artikel

Desailly: Rooney vil ikke væk

ANNONCE