Giggs overvejer karrierestop

Ryan Giggs kan blive den tredje Manchester United-legende, der vælger at lægge støvlerne på hylden i år. Daily Star skriver, at Giggs overvejer at stoppe…

Ryan Giggs kan blive den tredje Manchester United-legende, der vælger at lægge støvlerne på hylden i år.

Daily Star skriver, at Giggs overvejer at stoppe på grund af den seneste tids mange kontroverser om waliserens privatliv.

Mange Manchester United-fans er enige om, at det ville være synd, at en lang og gloværdig karriere skal ende sådan, men Giggs selv har ifølge avisen intet ønske om at skulle slutte af med at høre på rivaliserende fans” hånende tilråb.

Avisen har nyheden fra Andy Mitten, der er manden bag hjemmesiden United We Stand. Mitten skriver angiveligt om Giggs:

“[Han] har snakket med venner om at sige tak for nu og farvel. Har ikke truffet endelig beslutning.”

Et karrierestop betyder et tab på mere end 4 millioner pund alene i løn for Giggs – et tab, han skulle være indstillet på i forsøget på at redde sit ægteskab.

Daily Star mener endvidere at vide, at Giggs ikke har planer om at rejse med resten af holdet på optaktsturen til USA.

Dermed kan Ryan Giggs altså følge i fodsporene på Gary Neville og Paul Scholes og blive den tredje legende, der stopper i år.

Han skal ifølge Daily Star holde et møde med Alex Ferguson, når spillerne vender tilbage fra ferie i næste uge.

Forrige artikel

Nani afviser igen skifte

Næste artikel

Neville: Jones en stjerne i svøb

ANNONCE