Gill spændt på sanktioner

Om et par år er det slut med overforbruget i europæisk fodbold. Det er i hvert fald i den sympatiske tanke i UEFA”s Financial Fair Play. Klubberne må ikke…

Om et par år er det slut med overforbruget i europæisk fodbold. Det er i hvert fald i den sympatiske tanke i UEFA”s Financial Fair Play.

Klubberne må ikke bruge flere penge, end de tjener, hvis de vil være med i Champions League, et krav blandt andre Manchester City i øjeblikket har svært ved at efterleve.

Indtil videre har UEFA dog ikke lagt sig fast på mulige sanktioner ved overtrædelser af reglementet, og det skal der ifølge Gill snart styr på.

“Alle er enige om, at Financial Fair Play ikke kan blive en succes uden sanktioner. Det må UEFA se på, og det bliver spændende at se hvad de kommer frem til,” siger Gill til goal.com.

United-direktøren er dog ikke bange for at det skib, han selv har ansvaret for, risikerer at synke til bunds. United er allerede indstillet på de nye regler.

“Lige siden Manchester United gik på børsen i 1991, har vi haft en politik om ikke at lade lønudgifterne udgøre mere end 50 procent af omsætningen. Og selv med den politik mener vi, vi har haft midlerne til at hente og beholde spillere på gode lønninger. Det er vores model, og den efterlader os med overskud, som kan reinvesteres i forretningen, hvad enten de bruges på optimering af træningsanlægget, forbedring af stadion eller indkøb af nye spillere, siger Gill.

United har igennem de senere sæsoner oplevet en mærkbar stigning i indtægterne.

Forrige artikel

Vidic: Ingen grund til panik

Næste artikel

Hep på United på pub

ANNONCE