Glazer klager til Goldman Sachs

Manchester United og Glazer-familien fik i januar voldsom kritik af Jim O”Neill, cheføkonom hos investeringsbanken Goldman Sachs. O”Neill langede dengang…

Manchester United og Glazer-familien fik i januar voldsom kritik af Jim O”Neill, cheføkonom hos investeringsbanken Goldman Sachs.

O”Neill langede dengang ud efter Glazer-familien for at spille hasard med Manchester Uniteds økonomi i forbindelse med salget af obligationer, som skete i starten af året.

Ifølge The Guardian, så vakte O”Neills kritik så stor vrede hos Glazer-familien, at de med det samme gik direkte til Goldman Sachs” topledelse for at få en forklaring.

Goldman Sachs spillede nemlig en vigtig rolle i netop salget af Glazers obligationer.

Sagen er blevet ekstra aktuel, idet O”Neill nu har erklæret sig som en af de såkaldte “røde riddere”, som lige nu overvejer, om det kan lade sig gøre at købe Manchester United fri fra Glazer-familien.

O”Neill har forsvaret sin rolle i gruppen ved at sige, at han handler i personlige interesser.

Det er uvist, om Goldman Sachs vil reagere i sagen. En eventuel reaktion vil nok først komme, hvis “The Red Knights”, inklusive O”Neill, begynder at opfordre fansene til at boykotte kampene. Dette vil nemlig få indflydelse på obligationerne, som Goldman Sachs altså har forsikret.

Guardians finansredaktør vurderer i en kommentar i dagens avis, at O”Neill vil være vigtigere for Goldman Sachs på langt sigt, end Glazer-familien vil.

Forrige artikel

Fælles United/Liverpool-protest er varm luft

Næste artikel

110.000 medlemmer af MUST

ANNONCE