Greenwood anklages for voldtægt af kæresten

På Instagram deler Mason Greenwoods kæreste ubehagelige billeder og lydfiler af, hvad der desværre lugter af et voldeligt overgreb.

Det er nogle ubehagelige billeder, som Mason Greenwoods kæreste deler i sin Instagram-story søndag morgen. Derudover deler hun også en lydfil, som indikerer, at en mand – med stor sandsynlighed Mason Greenwood – ikke respekterer et nej og forsøger at tiltvinge sig til et samleje.

Manchester United har udsendt en pressemeddelse, hvor de bekræfter, at de er gjort opmærksom på opslaget fra Greenwoods kæreste.

– Vi er klar over over de billeder og beskyldninger, der cirkulerer på sociale medier. Vi kommer ikke med yderligere bemærkninger, før fakta er på plads. Vi tolererer ikke vold af nogen art, lyder det kortfattet fra klubben ifølge BBC.

Vi følger naturligvis sagen her på OldTrafford.dk i hvad, der umiddelbart er en elendig start på en søndag i januar.

Forrige artikel
Donny van de Beek

Palace er tæt på: Nu jagter Everton også Van de Beek

Næste artikel
Donny van de Beek

The Athletic: Van de Beek er nået til enighed med Everton

ANNONCE