Hargreaves besøger knæspecialist

Den 29-årige midtbanespiller, der i slutningen af sæsonen fik comeback efter 18 måneders skadespause, har således været til rutinetjek hos knæspecialisten…

Den 29-årige midtbanespiller, der i slutningen af sæsonen fik comeback efter 18 måneders skadespause, har således været til rutinetjek hos knæspecialisten Dr. Richard Steadman. Det skriver Daily Star.

Hargreaves, der gennem hele sin karriere har kæmpet med en sjælden betændelsessygdom i knæene kendt som tendonitis, blev for knapt et år siden opereret af selvsamme Steadman, der efterfølgende betegnede indgrebene som succesfulde.

Siden da har den tidligere FC Bayern-spiller kæmpet med at komme tilbage på banen, hvilket delvist lykkedes med et par optrædener for reserverne og en sen indskiftning i sæsonens sidste udebanekamp mod Sunderland.

Den engelske avis skriver, at besøget udelukkende er ment som et rutinetjek, og at Manchester United ikke regner med, at Hargreaves skal gennemgå flere operationer. Dermed lader det til, at den populære spiller kan deltage i forberedelserne til næste sæson på lige fod med resten af truppen.

Forrige artikel

Fransk trio jagter Anderson

Næste artikel

Ferguson: Nervøsitet skyld i engelsk nedtur

ANNONCE