Den engelske landsholdsspiller har endelig fået grønt lys af Bayern München til at skifte Allianz Arena ud med Old Trafford, og det forventes at Hargreaves skriver under i løbet af denne uge.
Torsdag formiddag ankom han til Uniteds imponerende træningscenter sammen med sin agent. Det er forventet, at de to i løbet af dagen forhandler de sidste detaljer i Hargreaves´ kontrakt på plads, og derefter mangler kun lægetjekket, før underskriften kan komme i hus.
Grundet forhandlingerne med United, kommer Hargreaves heller ikke med i morgendagens B-landskamp mod Albanien i Burnley. Officielt er han meldt småskadet.