Her er tre bud på Christian Eriksens næste klub

Danskeren ser ud til ikke at få forlænget sin aftale i Manchester United efter sommeren. Her kommer tre bud på hans næste arbejdsgiver.

(Photo by Carl Recine/Getty Images)

33-årige Christian Eriksen skal finde nye græsgange efter sommerferien. Det forventer han i hvert fald selv, fortæller han på et pressemøde i landsholdlejren.

Midtbanespilleren kom til fra Brentford i sommeren 2022 og har spillet 99 kampe for de røde djævle.

Men hvor skal han spille efter sommerferien? Han har sagt, at han ikke har besluttet sig endnu, men afviser USA og en hjemtur til Danmark.

Her er tre bud fra Oldtrafford.dk.

Sevilla 

Et afsluttende fodboldkapitel i smukke, varme Sevilla. Ja, hvorfor ikke? Danskeren har boet i mørke og triste England i mere end et årti, med kort afbræk i Milano. Den dejlige varme krydret med teknisk hurtig fodbold, vil passe danskeren helt perfekt. Det er en klub, som i fortiden har været glad for danskere. Siden 2015 har Michael Krohn-Dehli, Thomas Delaney og Simon Kjær repræsenteret klubben. Mon ikke Eriksen har forhørt sig hos dem om tilværelsen i Andalusien.

Sevilla vil også være en passende hylde for danskeren. Et hold med europæiske ambitioner – og historie. Klubben vil være glad for tilføjelsen af den offensive kvalitet, som Christian Eriksen vil bringe. I de sidste otte kampe, er det kun lykkedes at score mere end ét mål én gang.

Ajax

Hvilken historie det ville være, hvis Christian Eriksen vender tilbage til Ajax og hjælper den tilbage til sin storhedstid i hollandsk fodbold. Klubben har været igennem nogle hårde år, men ligger nu nummer et i Æresdivisionen. Den hollandske storklub har unægteligt europæiske ambitioner, og en spiller med Christian Eriksens niveau og erfaring ville hjælpe på det.

Eriksen flyttede til Amsterdam som 16-årig og brugte fem år i klubben, inden han skiftede til Tottenham. Han ville dermed vende tilbage til en klub, som han har rigtig godt kendskab til. Han kender byen, og han kan sproget.

Både Peter Schmeichel og Brian Laudrup har peget på Ajax, som værende det mest oplagte valg for fynboen. Mon ikke at tanken om at ende som et klubikon i en af de mest ikonske fodboldklubber i verden er lokkende.

Både Peter Schmeichel og Brian Laudrup har peget på Ajax som værende det mest oplagte valg for fynboen. Mon ikke tanken om at ende som et klubikon i en af verdens mest ikoniske fodboldklubber er lokkende.

Hvor end Thomas Frank er træner

Ja, det er ikke fordi, at Christian Eriksen og Thomas Frank er kendt for at have et Morten Olsen/Nicklas Bendtner-forhold, men jeg tror, at det afhænger af, om Thomas Frank er træner i Tottenham eller Brentford. Den danske træner er blevet linket sammen med Tottenham længe nu, især efter klubbens seneste form.

Christian Eriksen vil næppe finde Tottenham som et spændende projekt i deres nuværende forfatning, men med Thomas Frank ved roret, en træner som han jo kender fra sin tid i Brentford, så tror jeg, der kan være noget om snakken. Skulle den tidligere Brøndby-træner dog vælge at blive i Brentford, så er det også en mulighed for Eriksen. Han vil være nødt til at gå ned i løn, men mon ikke han vil det for mere spilletid.

Uanset om det skulle ende med enten Brentford eller Tottenham, så betyder det ydermere et retur til London. En by, hvor Christian Eriksen og familien har boet i mange år.

 

 

 

 

Forrige artikel

Bruno Fernandes spørger stadig Ronaldo til råds: »Jeg vil altid lære af de bedste«

Næste artikel

Derfor lavede Højlund 'Siuuu-jubelscene'

ANNONCE