Herrera: Jeg følte mig ikke værdsat

Ander Herrera skiftede i sommers til PSG på en fri transfer. Fanfavoritten åbner nu op omkring uoverensstemmelserne med Woodward, der betød at spanieren ikke fik forlænget sin kontrakt.

Ander Herrera har i et interview med The Athletic åbnet om omkring de interne uoverensstemmelser omkring hans kontraktforlængelse, der i sidste ende blev skelsættende for spanierens sommerskifte til PSG.

Efter fem år i klubben følte Herrera sig nødsaget til at forlade Manchester United, da klubben var sent ude med et kontraktudspil, hvilket fik spanieren til at betvivle, hvorvidt han var værdsat.

– Det handlede ikke om penge. Det handlede ikke om varigheden af kontrakttilbudet. Efter min mening ventede jeg for længe (på et tilbud) og fortjente mere opmærksomhed fra klubben, fortalte Herrera til The Athletic.

– Jeg var en spiller, der gav alt. Jeg klagede aldrig. Jeg gik aldrig til medierne for at klage over noget. Jeg har aldrig mødt en manager med et surt ansigt, heller ikke et bestyrelsesmedlem, og de ventede, indtil jeg havde fem eller seks måneder tilbage af min kontrakt.

– Det var derfor jeg havde mine uenigheder med dem.

Herrera er heller ikke selv i tvivl om, at hvis situationen havde været håndteret anderledes, så havde han stadig båret den røde United-trøje.

– Ja, absolut. Jeg troede, de ville komme to år før min kontrakt var færdig, som de fleste andre klubber gør.

Det er tydeligt, at Herrera stadig nærer et tæt forhold til klubben og menneskerne bag. Selvom det er tydeligt, at den 30-årige spanier gerne havde set sit ophold forlænget, så har der ingen sure miner.

– De (ledelsen, red.) havde en anden idé om klubben og om holdet, og det respekterer jeg 100 procent. Selv hvis jeg ser Ed Woodward i morgen, giver jeg ham et kram, fordi sådan er livet.

– Jeg havde et godt forhold til ham. Han er en meget god mand, men vi var uenige med vores synspunkt på holdet og om klubben. Det er det.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Nye spillere skal afspejle Solskjær og trænerstabens personligheder

Næste artikel

Manchester United-legenden Tony Dunne død, 78 år

ANNONCE