Manchester United skulle vente helt til sidst, før forløsningen kom med to mål i løbet af de sidste otte minutter kampen. Ander Herrera spillede en god kamp i maskinrummet på midtbanen og han mener, at aftenens kamp var en rigtig god United-præstation.
– Det er selvfølgelig svært indtil man finder målet, men jeg synes, vi gjorde det godt i dag. jeg vil sige at den måde vi flyttede bolden rundt på, var noget af det bedste vi har præsteret indtil videre i denne sæson.
– Jeg bliver nødt til at fremhæve Jesse Lingard. Han skal bare fortsætte med at skyde, for han er inde i en periode, hvor alt går ind. Han fortjener succesen, for han udvikler sig hurtigt lige nu.
Med dagens sejr er Manchester United altså med i bowlen, når der trækkes lod til næste rundes opgør i FA Cuppen.