Higuain: Vi kan gøre ondt på United

Et af Real Madrids mange offensive kort, Gonzalo Higuain, tror på, at kongeklubben har de individuelle kvaliteter, der skal til for at slå Manchester United.

Real Madrid har mere eller mindre givet op i den hjemlige liga, hvor FC Barcelona er trukket fra med hele 16 point ned. Derfor ligner det umiddelbart, at alle sejl er sat ind imod at vinde klubbens tiende europæiske trofæ.

Gonzalo Higuain ved udmærket godt, at Sir Alex Fergusons tropper bliver en svær forhindring på vejen til det mål, men angriberen er sikker på, at hovedstadsklubben har klassen og evnerne i truppen til at gøre ondt på deres engelske modstykke.

– De (United, red.) er et stabilt hold. De kommer næsten altid til slutspillet i Champions League, så vi skal være klar, siger Gonzalo Higuain til Bwin.

– Vi kan dog gøre utroligt ondt på alle modstandere med vores individuelle styrker og på kontraangreb, selvom det i dette opgør nok bliver lige så vigtigt, at vi er solide defensivt, og har vindermentaliteten og holdånden på toppen.

Den 25-årige argentinske landsholdsspiller lægger vægt på vigtigheden af, at Real Madrid ikke lukker mål ind på Santiago Bernabeu, da reglen om udebanemål kan blive afgørende.

– Først og fremmest skal vi vinde, og kan vi gøre det uden at lukke mål ind, stiller det os i en god position. Vi ved, at et udemål kan få vigtig betydning. Der er ingen tvivl om, at vi vil gå derud og give det alt, hvad vi har.

Forrige artikel

Truppen til Madrid-kampen bekræftet

Næste artikel

Evans: Det er de aftener, man ser frem til

ANNONCE