Uniteds nye manager Louis van Gaal er travlt optaget af VM-slutrunden i Brasilien, hvor han netop har ført Holland til semifinalerne. Men han har samtidig også et øje på fremtiden i United, og i dag har klubben præsenteret en ny assistent til van Gaal.
Albert Stuivenberg skal i fremtiden være førsteholdstræner i United, og starter med det samme træningen sammen med assisterende manager Ryan Giggs. Den 43-årige hollænder følger dermed træner Marcelo Bout og målmandstræner Frans Hoek til United.
Stuivenberg har i 2011 og 2012 ført det hollandske u17-landshold til EM-triumfer, og kommer fra en stilling som u21-landstræner i Holland. Han startede trænerkarrieren i Feyenoord og har været en kort afstikker til Al-Jazira Club, inden han altså siden 2006 har været omkring de hollandske ungdomslandshold.