Howard bakker op om Moyes

Everton-målmanden Tim Howard tror på, at David Moyes bliver en succes i Manchester United, hvis han får tid.

Der findes snart ikke nye måder at formulere det på – Manchester United er en klub i krise, og mange peger på manager David Moyes som årsagen. Den skotske manager møder dog ikke entydig modstand.

Sir Alex Ferguson har blandt andre givet udtryk for, at David Moyes skal have tid, hvis han skal blive en succes i klubben. Den holdning tilslutter den tidligere Manchester United- og nuværende Everton-målmand Tim Howard.

– Jeg tror, at klubben får succes, og David Moyes – hvis han får tid – bliver en stor succes, siger Howard til ESPN.

– David Moyes tager aldrig et skridt tilbage. Han tror altid på, at han gør de rigtige ting. Han tror på sine metoder, han tror på de spillere, han henter til en klub. Det skaber et rigtig godt arbejdsmiljø over en længere periode, mener målmanden.

David Moyes købte Tim Howard til Everton i 2007 fra Manchester United, som amerikaneren optrådte 77 gange for.

📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her

Forrige artikel

Wayne Rooney takker Old Trafford for støtten

Næste artikel

De Gea: Vi kan godt gå videre

ANNONCE