Howard er fortsat beskeden med sine præstationer

Manchester United og Olympique Marseille mangler efter signende kun FIFAs accept, før de to klubber kan indgå en lejeaftale om Uniteds franske målmand, Fabien Barthez, som efter Real Madrid kampene i maj er røget ud i kulden hos Sir Alex Ferguson.

Men hans efterfølger, amerikanske Tim Howard, mener stadig ikke, at han kan kalde sig “nummer 1” i klubben alligevel.
Beskedenheden hos amerikaneren er fortsat stor:
“Jeg er ikke en som siger, at jeg er målmand nummer 1.
I en klub som United med de mange gode målmænd vi har, eller som kan gå ud og købe hvem-som-helst, så er man ikke garanteret sin plads,” fortalte Howard til Manchester Evening News.

“Jeg troede jeg ville komme til United og arbejde hårdt i et stykke tid. Jeg troede jeg ville få en kamp og så få en lidt senere igen.
Jeg forventede at dyppe mine fødder, ligesom en lille hundehvalp, og røre vandet før jeg ville hoppe ud i det.
Det var planen, som jeg troede den var. Jeg havde aldrig forstillet mig dette,” kommer det fra Howard om sin hurtige indtræden som førstekeeper på Old Trafford.

Men på trods af at Howard har taget Old Trafford med storm, så er han stadig ikke stille med ambitionerne.
“Jeg er realistisk og uden at blive pessimistisk, så vil mine dårlige dage komme,” udtaler han til avisen.

Tim Howard har i denne sæson kun sluppet 5 mål ind, efter han fik sin debut i Charity Shield kampen imod Arsenal, hvor han reddede 2 forsøg i straffesparkskonkurrencen.

“Hvis min tid kommer, hvor jeg er ude af holdet, så håber jeg og tror at jeg vil håndtere det på samme måde som Fabien og Roy har gjort.
De har været fremragende for mig, selvom det må være hårdt for dem.
Der har ikke været noget ondsindethed.
Hvis jeg mister min plads, så er mit mål at blive lige så professionel og venlige, som de har været og være bag managerens valg hele tiden, samtidig med at arbejde hårdt for at komme tilbage,” afslutter Howard.

Forrige artikel

United vandt over the scousers

Næste artikel

Optakt til war of the roses

ANNONCE