Hughes: Det bliver to fantastiske kampe

Efter en 3-0 sejr over Arsenal spillede Manchester City sig i semifinalen af Carling Cuppen. Kort efter slutfløjtet var der trukket lod om de to…

Efter en 3-0 sejr over Arsenal spillede Manchester City sig i semifinalen af Carling Cuppen. Kort efter slutfløjtet var der trukket lod om de to semifinaler, og her blev de to Manchester-klubber parret.
Mark Hughes var tilfreds med lodtrækningen:

“Vi kan slå alle hold I England, så lad os bare slå United. Hele Manchester vil have øjnene rettet mod denne kamp, og det bliver to helt fantastiske opgør.”

Noget, som den tidligere Chelsea og Manchester United-angriber dog ikke var tilfreds med, var kollegaen Arsene Wengers opførsel efter kampen. Arsenal-manageren ville ikke give Hughes hånden og gik hurtigt ned i omklædningsrummet.

”Man skal være en god vinder, men samtidig en god taber, og det var Wenger ikke. Jeg forstår det dog godt, han har i mange år været vant til at vinde kampe, og når man så taber, så kan det være svært at opføre sig ordentligt.”

Hughes ser dog frem til kampene mod United og håber, at Citys 33-årige titeltørke kan ende med en sejr i Carling Cuppen. Den første af de to opgør mellem City og United spilles den 5. januar på City of Manchester Stadium.

Den anden semifinale er et opgør mellem Aston Villa og Blackburn. Sidstnævnte besejrede Chelsea 7-6 efter først forlænget spilletid og derefter straffesparkskonkurrence.

Forrige artikel

Chok: United trækker sig fra Ljajic-handel

Næste artikel

United bekræfter: Vi henter ikke Ljajic

ANNONCE