Kommentar: Mobberiet skal stoppe

Marcus Rashford og Alejandro Garnacho var slet ikke med i truppen til søndagens derby. Det kom som et chok for de fleste. Hvad ved vi om, hvorfor det var tilfældet? Er det på tide, at Rashford skal væk og hvad skal vi gøre ved Garnacho? Det giver jeg et bud på

(Photo by Ash Donelon/Manchester United via Getty Images)

Dette er en kommentar. Den fremstiller udelukkende skribentens egen holdning. 

Da Amorim i går lagde holdkortet ud til offentligheden, var der næppe mange, der havde gættet, at hverken Garnacho eller Rashford ville være på det.

Amorim forklarede valget til medierne. Han forklarede, at han lægger mærke til alt, hvad spillerne gør. Hvad de spiser. Hvilket tøj de har på, og måske vigtigst af alt, hvordan de er sammen med og overfor deres holdkammerater.

Amorim forsikrede, at begge spillere havde fået besked, og at de trænede godt med ude på Carrington om formiddagen inden kampen.

Rygterne florerer naturligivis om Manchester United i medierne. Noget som Roy Keane, Gary Neville og Micah Richards også diskuterede i deres kampstudie.

Dårlige præstationer

Det første, man kan tage fat i, er deres præstationer. Begge to har haltet efter Amorims tiltræden. Rashford har scoret, men præstationerne i sig selv, attituden og manglen på kampgejst, har irriteret United-fans. Også Gary Neville

– Vi har sagt i flere år, os ex-United-spillere, at de skal give sig absolut 100%. Så kan man ikke bede om mere. Hvor mange gange, har vi ikke set Rashford og Garnacho stå ude på deres kanter og ikke jagte tilbage, når backs løber forbi dem?

– De har holdt deres plads på holdet uagtet, og det er slut. No more.

Rashford har scoret. Garnacho derimod har slet ikke ramt det høje niveau, han besidder efter portugiserens ankomst. Han har ikke fundet fodfæste på nogen af de positioner, som Amorim har prøvet ham af på.

Derfor kan det virke som et statement fra Amorim at skrotte de to spillere til så stor en kamp som et Manchester Derby. Specielt når Rashford er ‘Manc born and bred’. Han er Manchester helt ind til kernen.

Amorim sagde dog ikke noget om, at det var på baggrund af dårlige præstationer. Så der må ligge noget andet bag.

OldTrafford.dk’s julekalender 2024: 17. december

Lægger mærke til alt

Amorim lægger mærke til alt. Det siger han i hvert fald selv. Hvordan man omgås sine holdkammerater fortæller helt sikkert noget om, hvilken kultur der er i klubben.

Det er ikke lang tid siden, at Amorim ankom til United. I den landsholdspause valgte Casemiro og Rashford at tage en tur til staterne og se basketball. Amorim havde ikke noget problem med det, for spillerne har lov til det, hvis de ikke er udtaget til deres respektive landshold. Der er ikke noget galt ved det.

Problemet for Amorim kunne være signalværdien. Manchester United har lige fyret deres manager og har haft en af de dårligste, hvis ikke den dårligste sæsonstart nogensinde. Som ny træner, kunne man ønske, at spillerne bliver og træner med. Selvom spillerne har ferie og ret til at færde sig som de vil, sender det et dårligt signal til holdet.

Amorim kunne undre sig over, hvorfor man hellere vil se en anden sportsgren end at blive i klubben og forbedre sig i sin egen. Både over for sig selv, for sin nye træner og for sine holdkammerater.

Dårlige signaler

Dårlige signaler, er Rashford ved at være specialist i. Det er ikke lang tid siden, at han var i Belfast og feste dagen inden en træning. Erik ten Hag smed ham på bænken for at komme for sent til kampmøde i 2022. Rashford gør meget for børn væk fra banen, men i alt for længe, har hans livsstil været alt andet end en professionel fodboldspiller-type livstil.

Feste i Belfast, sove over sig til kampmøder, basketball i USA i klubbens sværeste peiode eller at holde fødselsdag på en natklub efter Manchester-derbyet sidste oktober. Man skulle tro, det stoppede der, men det gør det desværre ikke. Det kommer jeg tilbage til.

Havde Rashford scoret 20 mål i sæsonen, og United dominerede alt og alle, så havde samtaleemnet været anderledes – men når holdet kæmper, så ser det dårligt ud. På banen er både Rashfords og Garnachos attituder også under det niveau, der normalt forventes i Manchester United. De løber ikke mange negative meter og sætter sjældent sig selv i holdets tjeneste.

Eksempler som Martínez og Fernandes, der begge kom tidligt tilbage til Carrington, er gode historier.

Martínez og Fernandes tidligt tilbage i Manchester

Lækkede startopstillinger

På forhenværende Twitter, nu X, er der en masse rygter i gang.

Det er vigtigt for mig at pointere, at det er rygter. Der er intet, der er bekræftet overhovedet, men hvis man leder længe nok, kan man forbinde nogle prikker.

Rashford og Garnacho fik ifølge Amorim selv besked om, at de ikke var med til kampen over Whatsapp lørdag. Tilfældigvis florerer Uniteds startopstilling til kampen mod City i medierne lørdag aften. En hel dag før kampstart. Den altid kække Samuel Luckhurst fra Manchester Evening News, var ude med startopstillingen lørdag aften på sin Facebook. Han skriver naturligvis, at ”intet er bekræftet, men spændende at se, om det bliver startopstlillingen.”

Han gemmer naturlgivis sin kilde, men allerede i dag, har Luckhurst været ude og forsvare sig selv igennem Manchester Evening News.

– United-kilder forsikrede, at Alejandro Garnachos fravær fra United-truppen på ingen måde var relateret til spekulationerne omkring, at hans bror, Roberto, lækker Uniteds opstillinger.

Garnacho og/eller Rashford?

Det kan være tilfældigt. Længe har kulturen i Manchester United været diskuteret i medierne. At Rashford og Garnacho angiveligt som fodboldspillere i en af verdens største fodboldklubber med vilje lækker holdkortet til et derby, fortæller noget om kulturen i klubben. Man sætter sit hold i så dårlig en situation, at det er helt utænkeligt. Pludselig ved modstanderen, hvem og hvad de er oppe imod.

Hvis spilleren oveni købet har gjort det, fordi han har ondt bagtil over, at træneren har vraget ham, kan Amorim kun tænke sig til, hvad han skal gøre ved dem.

I lang tid, var der rygter om, at Harry Maguire var synderen bag de lækkede opstillinger for et par år siden, fordi han var blevet kasseret af ten Hag.

Sandheden er den, at United siden Ferguson ofte har fået optillingen lækket. Det skriver, Luckhurst. Han beskriver, at Phil Neville, der var assistent for David Moyes, beordrede medierne til at fortælle dem, hvem der lækkede. Det er altså siden 2013, der er blevet lækket. Så kan man endnu en gang vende tilbage til kulturen i klubben post-Fergie. Hvem og hvad er det, der bliver ved med at lække?

Det kan naturligvis ikke være Rashford eller Garnacho, da de ikke var i truppen i 2013. Mourinho fandt hurtigt ud af, at Samuel Luckhurst altid fandt opstillingerne.

Og det gør han. Inden hver eneste kamp, skriver han på twitter, hvem der er friske, hvem der starter etc. Han er ikke at finde på Carrington til hverdag, så der må være nogen, der fortæller ham det. Om det er spillere eller andre i og omkring klubben, kan man undre sig over, men i lørdags/søndags virkede det til, at det var en af de to forladte. Måske begge.

Hold øje på torsdag

Det kan blive rigtigt spændende på torsdag, når United rejser til London.

Amorim sagde efter kampen, at det naturligvis er et problem med lækagerne. Han vil fixe problemet.

-Vi må se, om de finder den næste start-ellever, sagde Amorim efter City-sejren.

Der er mange potentielle hændelser, der kan give os en ide om, hvorvidt Rashford eller Garnacho lækker til medierne.

Er de med i startopstillingen og er der stadigvæk en lækage. Hvis de spiller, er der en god mulighed for, at de ikke har noget med lækkene at gøre, og at det er noget andet, der gjorde at de ikke var med i søndags. Hvis der stadigvæk bliver lækket, så ville det undre mig, hvis det var dem. Det er simpelthen for vanvittigt at selv-sabotere på den måde.

Er de ikke med overhovedet og får vi opstillingen tidligt igen? Der kan man begynde at drage flere konklusioner.

Er de ikke med, men ingen lækage inden kampen, kan det være, at klubben har fundet ud af det og har taget en alvorssnak med dem. På den anden side, kan det også være, at det ikke havde en finger i spillet alligevel. Måske er der en anden, der lækker til medierne.

Det er nogle af de situationer, vi kan komme ud for på torsdag. Det meste tyder ellers på, at Amorim har tænkt sig at bruge nye metoder. Det kan være, han sender holdkortet ud til dem, der er med. Så kan dem, der ikke er med ikke se holdet. Det fortæller han dem så mundtligt. I det mindste kan de ikke lække startopstillingen, for de har den ikke.

Maguire er blevet mistænkt før

Teorierne, og det er blot teorier og mediesnak, er at både Rashford og Garnacho udmærket er klar over, at Maguire førhen er blevet beskyldt for at lække ting til pressen, fordi han er englænder og beskyttet af sine ”journalistvenner.”

Maguire var i truppen og startede endda. Det ville være underligt at sætte sig selv i en sværere position til at vinde. Hvem blev efterladt derhjemme, fordi de ikke var gode holdkammerater og ikke umiddelbart har fulgt Amorims retningslinjer? Pilen peger i den grad på Rashford og Garnacho.

Derfor har de haft ingen problemer med at lække startopstillingerne til familie, agenter eller journalister. De ved nemlig, at andre i truppen vil blive set først på. Sådan var det i hvert fald. Mark Goldbridge, der er ”Content Creator” og stifter af en af de største United fælleskaber online, The United Stand skriver på Twitter, at Luckhurst kryptisk skriver, at det er en agent, der har lækket.

Det er altså ikke Garnachos bror, Roberto, skriver Luckhurst. Det er ikke fra en spiller eller en spillers familie.

Rashfords agent, er hans bror. Det betyder dog ikke, at Luckhurst godt kunne have fået informationerne derfra. ”Broderen til Rashford har ikke givet mig informationer”, da det ikke er familie. ”Blink, blink, hans agent gjorde.” Han splitter broderen i to. Familie og business. Det er sådan, jeg tolker det.

Selvom offentligheden først fik nyheden om Rashfords placering på transferlisten mandag eftermiddag, så har Rashford nok vist det i et stykke tid. Ikke at spille derbyet kunne nemt have været det sidste stik for ham. Pilen peger i den grad på enten Rashford, i mindre grad på Garnacho.

Garnacho leger ellers i forvejen med ilden. Han er før blevet opsnappet i at ‘like’ tweets, der nedgører både træner og holdkammerater. Senest var det landsmand Licha, der skulle likes under bussen på X.

Er Rashford på vej ud?

Roy Keane luftede tanken søndag aften. Han synes det virker som en god ide for Rashford at komme væk fra Manchester United. Få nogle nye udfordringer og noget luftforandring.

Det er omend noget tid siden, at Rashford har leveret i den røde trøje. Denne sæson indtil videre, har været skidt for ham. Sidste sæson var også en negativ formkurve. Muligheden for, at Rashford finder sit 22/23-jeg frem igen, virker for mange fans meget lille. Svært specielt, når han så direkte, som i denne situation går imod sit eget hold.

Roy Keane kommer med flere relevante observationer i sit lille rant i Sky Sports-studiet.

– Det er en stor beslutning, fordi de har været involveret i alle de andre kampe, men han (Amorim) har tydeligvis set noget, han ikke kan lide.

Keane snakker om, at Amorim har set deres præstationer på og af banen, og selvfølgelig ikke er tilfreds. Specielt med deres attituder. Amorim har sat en markør for spillerne.

– Vi må se, hvordan de reagerer på den her beslutning, men han har har sagt, ‘nok er nok og har sat en fod ned overfor spillerne.’

Angående Rashford og at forlade klubben, havde Keane ikke meget tilbage for Rashford i den røde trøje

– Det kan være enden for Marcus. Jeg føler helt bestemt, at det ville passe ham bedre. Han har været her i lang tid. Gjort det godt, men på det seneste har attituden ikke været god, så nogle gange er det bedre bare at splitte og gå andre veje.

Ifølge Jamie Jackson fra The Guardian, har Uniteds ledelse også fået nok af Rashford. Han mener at kunne erfare, at United har sat Rashford til salg. Måske er det enden for Marcus.

Det lugter meget af, at Rashford er på vej ud af klubben. Hvis med meget stort H, at Rashford skulle vise sig at være ”lækkeren”, så fortjener han ikke en æresrunde i sin sidste kamp. Jeg håber bestemt, ikke at alle disse rygter er sande.

Avis: Rashford til salg

Så skidt er det heller ikke

Hvis Rashford forlader, er det ikke så skidt. Jeg elsker Marcus Rashford. Han har været i klubben siden barnsben og har været fantastisk i perioder. Han har bare ikke været det konstant nok. Hvis United sælger Rashford, så ville en del af mig være meget ked af det, for han var ham. Rashford var Manchester United og det skinnede ud af ham, hvor meget han ville klubben.

Han er ”homegrown”, og derfor ville alle transfersummer være profit, og de fleste klubber vil sikkert gerne betale en god bunke penge for ham. Han har en astronomisk løn, der kun er blevet slået af Ronaldo. Når Sir Jim Ratcliffe menes at skulle være klar til at ”cut his losses”, så er der ikke mange losses at cutte. Vi får penge for ham. Vi slipper for at betale en spiller omtrent 160 millioner kroner om året.

Han har ikke været god på banen, og han forsøger angiveligt at spolere sine holdkammeraters chancer for at vinde fodboldkampe. Dét som den her fodboldklub er kendt for. Noget han om nogen burde vide.

Selvom Rashford og Garnacho ikke decideret mobber holdkommeraterne ved at grine af dem eller gøre ting ved dem fysisk, så mobber de dem. De tager tykt pis på det stykke arbejde alle andre spiller lægger for dagen. Alle timerne på træningsbanen. Alle Amorims timer på kontoret i forsøget på at lægge en taktik. Alle de ansatte i klubben, der absolut ønsker at se United stå med trofæerne igen.

Så Rashford og Alejandro. Stop mobberiet. I ødelægger jeres holds chancer. Både når I spiller, hvor I står ved midterlinjen og kigger, eller når i åbner munden til medierne.

Previous Article

Officielt: Garnacho følger i sit idols fodspor og vinder fornem pris

Next Article

Rashford med opsigtsvækkende udtalelse: »Jeg er klar til en ny udfordring«

ANNONCE