Mange af vores læsere har sikkert besøgt den populære Manchester United-pub nær Old Trafford, The Trafford Pub.
Pubben har i årevis været samlingssted på kampdage, hvor den med sin gårdhave har kunnet tiltrække mange tusinde United-fans til hver kamp.
Populariteten blev ikke mindre, da en anden pub Sam Platts lukkede for flere år siden, men nu er fremtiden uvis den populære United-bar.
I løbet af dagen har billeder af barens tomme facade cirkuleret blandt United-fans på både Twitter og WhatsApp.
Som vi forstår det på OldTrafford.dk, så er facaden blevet pillet helt ned, og et ejerskifte er i gang.

Det meldes dog af flere veje, at pubben fortsat vil være åben til Nottingham Forest-kampen, men at den står overfor en renovering af de nye ejere.
De seneste år har stedets åbningstider været svingende og stort set kun haft åben på kampdage.
Vi krydser fingre for stedets fremtid og håber at vi ikke har mistet endnu et populært vandhul nær Old Trafford.
Trafford Pub er et af de steder, som vi anbefaler i vores rejseguide til Manchester.