Ingen bud på Gaitan

Nicolas Gaitan forbliver efter alt at dømme Benfica-spiller sæsonen ud. Både Manchester United og Manchester City er ellers blevet sat i forbindelse med…

Nicolas Gaitan forbliver efter alt at dømme Benfica-spiller sæsonen ud.

Både Manchester United og Manchester City er ellers blevet sat i forbindelse med den 23-årige argentiner. Men al rygtesnak bliver nu afvist af spillerens agent.

”Jeg tror, at alle hold i verden ville elske at have Gaitan. Men uanset hvad er ingen af os blevet kontaktet endnu,” siger Jose Irribian ifølge Football365.com.

Han slår samtidig fast, at hans klient er fuldt fokuseret på sin karriere i Benfica.

”Gaitan tænker kun på Benfica og ikke på rygterne i aviserne. Hans mål er at spille og udvikle sig. Fodboldspilleren er meget tilfreds i klubben, og han ønsker at vinde titler med Benfica,” fortsætter Irribian.

Benfica anslås at kræve mellem 20-30 millioner pund for den offensive midtbanespiller.

Forrige artikel

Brighton klar med Owen-bud

Næste artikel

Jones måske med lørdag

ANNONCE