Ingen Fortune mod United

Under mandagens træning pådrog Fortune sig en ankelskade, og det er den, der truer hans deltagelse i mini-derbyet mod Manchester United på Reebok…

Under mandagens træning pådrog Fortune sig en ankelskade, og det er den, der truer hans deltagelse i mini-derbyet mod Manchester United på Reebok gevaldigt.

Sydafrikaneren, der spenderede syv år med op- og nedture i United, er dog blot en enkelt dårlig nyhed midt imellem mange positive for manager Sam Allardyce, når det handler om at få spillere klar til på lørdag. Nicolas Anelka, El-Hadji Diouf og Abdoulaye Faye var ikke med i gårsdagens Liga Cup-nederlag til Charlton, men de forventes alle at få grønt lys til at spille.

“Quinton blev skadet under træning, og jeg vil ikke mene, han har en realistisk chance for at blive klar. Vi sparede Jääskeläinen, så han er tilbage. Derudover håber vi på at have Abdoulaye, Nicolas og El-Hadji med igen,” siger Allardyce og hæfter sig ved, at danske Henrik Pedersen også er fit for fight og leverede en flot præstation i sit comeback mod Charlton.

Foruden Fortune er det også helt sikkert, at anfører Kevin Nolan er væk. Han skal afsone den anden af sine tre kampes karantæne som straf for at have brokket sig til direkte rødt mod Blackburn.

Forrige artikel

Keane kigger nærmere på Butt

Næste artikel

Richardson degraderes

ANNONCE