Ingen garantier for van Persie

David Moyes er endnu ikke klar til at melde hollænderen klar, der stadig døjer med lyskeproblemer.

Op til gårsdagens kamp mod Everton, var meldingen fra Manchester Uniteds manager, David Moyes, at der var en chance for, at Robin van Persie ville nå blive klar. 

Det gjorde han som bekendt ikke, og til manutd.com melder cheftræneren nu, at hollænderen formentlig også misser weekendens hjemmebaneopgør mod Newcastle. Til spørgsmålet om, hvornår han bliver, siger Moyes:

– Jeg det ikke. Vi har prøvet på at få ham klar i et par uger. Men han er ikke klar endnu. Det er hans lysken. Han har en øm lyskeskade og ikke noget desperat alvorligt.

Eftersom Rooney i går modtog sit femte gule kort i denne sæson, ser det dermed ud til, at “Chicharito” og Welbeck kommer til at kæmpe om pladsen som spidsangriber, når United møder Newcastle på lørdag. Phil Jones er klar til kamp efter at have udtjent sin karantæne.

 

Forrige artikel

Giv nu manden en chance

Næste artikel

Giggs: Juleprogrammet vores mulighed

ANNONCE