Inter henter salgsdirektør i United

David Garth overtager fra marts næste år rollen som kommerciel direktør i den kriseramte italienske storklub FC Internazionale.

Manchester United må i starten af næste år vinke farvel til sin salgsdirektør, David Garth. 

Skal du have trøjen med Christian Eriksen #14, Antony #21, Jadon Sancho #25 eller måske en helt anden? Køb trøjen hos Unisport her og støt samtidig OldTrafford.dk.

Således har englænderen takket ja til at blive ny kommerciel direktør i FC Internazionale, hvor han bliver genforenet med Michael Bolingbroke, der også har en fortid i United. 

– Jeg har lavet så mange forskellige ting på tværs af klubben (Man United, red.), og det har været en fantastisk rejse. Men Inter Milan er en kæmpe opgave. Det var det, der trak i mig, siger Garth ifølge The Telegraph. 

– Italiensk fodbold er en smule ligesom engelsk før Premier League. De har aldrig rigtig været nødsaget til at være proaktive og gå ud og sælge deres spil udenfor landets grænser, fortsætter Garth. 

FC Internazionale har været igennem en regulær nedtur, både spillemæssigt og økonomisk, siden klubben vandt Champions League i 2010. 

Her satte den daværende ejer, Massimo Moratti, alle sejl ind på at vinde det prestigefyldte trofæ – med en massiv gældsættelse af Milano-klubben til følge. 

I oktober sidste år overtog den kontroversielle indonesiske rigmand Erick Thohir 70 pct. af aktierne i FC Internazionale. 

David Garth, hvis officielle titel er head of venue sales, har været i Manchester United siden 2008. 

Tjek Manchester Uniteds nye trøjer ud her.

Køb trøjen hos Unisport.dk gennem dette link, så støtter du OldTrafford.dk.

Vær med til at test vores nye forum og kommentarsystem af: Opret en gratis profil her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Van Persie: Vi kan vinde mesterskabet

Næste artikel

Reserve: Herrera og Evans tilbage i storsejr

Relaterede artikler
ANNONCE
Total
0
Share