Ipswich kan ikke få Evans

Til nytår returnerer nordireren fra sit nuværende lejeophold hos Antwerpen. Det er efter et halvår, hvor han siges at have imponeret Sir Alex ekstremt…

Til nytår returnerer nordireren fra sit nuværende lejeophold hos Antwerpen. Det er efter et halvår, hvor han siges at have imponeret Sir Alex ekstremt meget i de landskampe, han har fået for sin nation.

Derfor synes bossen nu at have lukket af for at 18-årige Evans kan sendes ud som lejesvend igen foreløbig. Om ikke andet er Championship-mandskabet Ipswich i hvert fald ikke fin nok til Fergie, der to gange har afvist sin managerkollega på Portman Road.

“Jeg kontaktede Sir Alex i opstartsfasen af sæsonen med henblik på at leje Evans, men der var en aftale med Antwerpen allerede i stand. Senere har jeg igen været i kontakt med ham for at leje ham fra januar og sæsonen ud, men det fik jeg heller ikke lov til.”

“Jeg ved, Sir Alex regner med, at Evans bliver en topspiller. Han er blevet ekstremt imponeret af ham i landskampene mod Spanien, Letland og Danmark, og jeg er ikke i tvivl om at en lejeaftale med os vil være til stor gavn for alle involverede parter. Men sådan skal det altså ikke være,” udtaler Magilton.

Forrige artikel

Sensation: Rossi med fra start

Næste artikel

Sådan kan du se kampen mod Crewe

ANNONCE