Irwin kræver sejr mod Palace

Intet andet end en sejr mod Crystal Palace tæller for Manchester United, lyder det fra Denis Irwin.

11 point. Så meget skiller Manchester United fra den Champions League-adgangsgivende fjerdeplads. 

Derfor er det alfa og omega, at de forsvarende mestre vender tilbage fra den ti dage lange pause med en sejr på Selhurst Park på lørdag. 

– Hvis vi har nogen planer om at slutte i top fire, skal vi begynde at vinde kampe og lægge pres på holdene, der ligger over os, lyder kravet fra Denis Irwin over for ManUtd.com. 

Den tidligere United-spiller advarer dog David Moyes og co. mod at tage for let på opgaven. 

– Palace bliver dog ikke let. Tony Pulis har gjort det utroligt, siden han overtog dem, og han har fået dem til at spille med en masse selvtillid, fortsætter Irwin. 

Kampen mod Crystal Palace fløjtes i gang lørdag klokken 18:30. 

Forrige artikel

Solskjær tror på VM for Zaha

Næste artikel

Duncan Edwards - den største af dem alle

ANNONCE