– Jeg havde brug for det mål

Robin van Persie strålede efter dagens sejr mod Hull, og var lykkelig for atter at være på scoringstavlen.

Han var af mange spået til at starte ude til fordel for unge James Wilson eller for den tilbagevendte Falcao, men med 19-årige Wilson ude med skade og Falcao på bænken, var der altså endnu engang spilletid fra start til Robin van Persie.

Og hollænderen leverede en markant bedre præstation i dag, hvor han arbejdede mere for holdet, havde flere berøringer på bolden og ikke mindst fik scoret et fremragende mål. Og det var han selvfølgelig selv lykkelig over efter kampen.

– Jeg var glad for at score, jeg havde brug for det mål må jeg indrømme. Vi spillede virkelig godt, og man kunne se vi kontrollerede pasningsspillet. Det bliver bedre og hurtigere for hver uge, og i dag kunne det nemt være blevet 4-0 eller 5-0, sagde van Persie til MUTV.

 

Forrige artikel

U18: Sejr ude mod Bolton

Næste artikel

Bruce: Individuelle fejl kostede os dyrt

ANNONCE