Det blev til en vigtig sejr i den svære udekamp mod Everton tidligere på dagen. Og Phil Jones fortæller, at han og resten af holdet hurtigt kom videre efter den forfærdelige præstation sidste søndag.
”Alle viste i dag, hvad Manchester United er gjort af. Det var en skidt dag på kontoret sidste uge, men vi vidste fantastisk gejst til træning i løbet af ugen og fik hevet os selv op hurtigt,” siger Phil Jones til MUTV.
Den unge forsvarer er begejstret for sejren i dag, som kom i hus med mere fight end skønt spil.
”Det var hårdt, og det forventede vi også fra Everton. Det var vanvid mod slutningen, og vi måtte forsvare os. Det gjorde vi heldigvis også, og vi fik gudskelov de tre point i dag,” siger han.
United har generelt haft problemer med at lukke af for modstanderen, hvor de sammen med Bolton er det hold, der har haft flest afslutninger imod sig. Derfor var det også en glad Phil Jones, der efter kampen kunne glæde sig over et cleen sheat.
”Det er altid rart som forsvarsspiller. Jeg synes, at vi forsvarede os som en samlet enhed i dag – det var ikke bare fire mand, der skulle gøre arbejdet, alle 11 arbejdede hårdt. De kastede alt frem i dag, og jeg synes, vi stod stærkt defensivt,” siger Phil Jones.