Jones ser frem til Arsenal-brag

Phil Jones er igen tilbage fra sin skade. Han er glad for holdets seneste form og ser frem til opgøret mod rivalerne fra Arsenal i London senere i dag.

I skrivende stund er United placeret på ligaens andenplads, men de kan generobre førstepladsen med en sejr over The Gunners. Phil Jones, der igen er kampklar, ser med optimisme frem til opgøret men erkender, at det bliver svært.

– Arsenal har altid mange dygtige spillere på holdet, uanset om de spiller godt eller ej. De tabte den anden aften i Champions League, hvilket nok betyder, at de er ivrige efter at få rodet bod på det med en sejr over os. Det vil gøre det lidt sværere for os, men hvis vi spiller, som vi har gjort, så kan vi gå på banen med selvtillid, udtaler forsvareren til MUTV.

Der har været kritiske røster fra flere britiske fodboldeksperter angående Untieds spil. Efter Champions League-kampen mod Wolfsburg langede en af klubbens egne, Paul Scholes, ud efter holdets spil, men det er ikke noget, der rører spillerne ifølge Jones.

– Det rører os ikke rigtigt, nej. Det har førhen lydt sig, at vi ikke har scoret nok mål. Selv når vi vandt 4-0, mente eksperterne, at vi skulle score ti mål. Sådan vil det altid være. Eksperternes job er at komme med kommentarer, der vil ramme forsiderne.

Kampen mod Arsenal sparkes igang kl. 17 og vises på TV3 Sport 2.

Få Manchester Uniteds nye fodboldtrøjer med Martial, Memphis, Rooney osv. på ryggen

Forrige artikel

Optakt: Arsenal - Manchester United

Næste artikel

Startopstillingerne fra Arsenal - Manchester United

ANNONCE