Manglende vilje. Brudte aftaler. Og dårlig forbindelse mellem forsvar og angreb. Der var meget galt med Manchester Uniteds præstation mod Brighton lørdag aften. Det fortalte Jose Mourinho til BT Sport umiddelbart efter slutfløjtet.
– Jeg brød mig ikke om kampen. Jeg synes, vi fortjente at vinde, fordi vi var mere eller mindre i kontrol i det meste af kampen. Men vi spillede ikke på den måde, som jeg gerne ville have haft os til at spille, sagde den 55-årige portugiser.
Spillerne manglede vilje og motivation, lød det fra Jose Mourinho, som havde regnet med en bedre reaktion fra holdet.
– Jeg brugte to dage på at træne hurtigere opspil. Og så har jeg offensive spillere, som gemmer sig bag (Brightons, red.) forsvarsspillere, fordi de ikke vil have bolden. Det er frustrerende.
Manchester United havde otte skud på mål i kampen. Brighton havde 17.
Alexis Sanchez får den ikoniske trøje nummer 7 – Skal du også have den?