Kæmpe udrensning på trapperne?

Den engelske tabloidavis The Times spekulerer i et større svingdørsprojekt i Manchester United i de kommende transfervinduer. De mener, at seks…

Den engelske tabloidavis The Times spekulerer i et større svingdørsprojekt i Manchester United i de kommende transfervinduer. De mener, at seks førsteholdsspillere står uden kontrakt efter indeværende sæson, mens yderligere ti spillere har mindre end 18 måneder tilbage af deres kontrakter. Klubben skulle dog kun være interesseret i, at forlænge syv af de kontrakter som der er tale om, hvilket kan betyde dødsstødet for flere etablerede United-spillere.

Avisen mener, at ud af de seks spillere der står uden kontrakt til sommer, vil mindst fire forlade klubben. Edwin van der Sar og Gary Neville ventes at stille skoene/handskerne på hylden, mens de to skadesplagede Michael Owen og Owen Hargreaves ikke forventes, at blive tilbudt kontraktforlængelser.

Derudover hænger Tomasz Kuszczak og Wes Browns United-karrierer i en tynd tråd, da de ventes at blive solgt til sommer. Der er uvished omkring Ritchie de Laet og Darron Gibsons situationer, men de har begge kun lidt over et år at bevise deres værd i. Samme usikkerhed har medierne skabt omkring Patrice Evra, men det forventes, at der vil blive tilbudt den populære back en forlængelse.

Det kan altså være, at Manchester United kan se meget anderledes ud på holdkortet inden for et års tid.

Både Ryan Giggs og Paul Scholes forventes at blive tilbudt et forlænget ophold, mens Darren Fletcher og Michael Carrick begge står over for kontraktforhandlinger. Dimitar Berbatov, Ji-Sung Park og John O’Shea forventes også at sætte deres kragetæer på en forlængelse inden for den nærmeste fremtid.

Forrige artikel

Optakt: Manchester United – Birmingham City

Næste artikel

Gill: Mourinho er en mulig afløser for Ferguson

ANNONCE