Selvom det lige er blevet til et tysk mesterskab i hans første sæson i Europa, så er japanske Shinji Kagawa ikke bleg for at indrømme, at et skifte til Manchester United vil være interessant.
“Premier League er en af de ligaer, jeg gerne vil udfordre,” siger midtbanespilleren ifølge Sky News.
“Hvis det er Manchester United, så vil jeg være endnu mere ivrig efter at tage af sted og se, hvor meget jeg kan gøre der.”
Kagawa spillede en stor rolle i den første halvdel af Dortmunds mesterskabssæson. Men en skade satte ham ud i en stor del af foråret.
“Hvis jeg får et formelt bud, så vil jeg være stærkt interesseret i at lytte til, hvad de har at sige,” siger Kagawa.