Karakterbogen: Alle i Uniteds offensiv involveret i mål

Der var flere gode præstationer mod Brentford i dagens 2-1-sejr.

(Photo by Michael Regan/Getty Images)

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip: 

1 – Den rædderlige indsats, der er decideret ydmygende
2 – Den ringe indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den dårlige indsats, der primært bød på negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999

En spiller skal have spillet mindst 20 minutter for at få en karakter.

André Onana – 6     

Ikke rigtig udfordret i dag. United-keeperen var prisgivet ved Brentfords scoring, men leverer en fin indsats. Rigtig god distribuering og med lidt mere held kunne han have sluttet kampen med en assist, da han sendte Dalot i dybden i 2.halvleg.

Diogo Dalot – 4                                                                                                                                                     

Højrebacken var negativt involveret i Brentfords scoring, da han smider et sløset indkast væk, som ender i det hjørnespark, som resulterer i målet. Samtidig glemmer han også at dække Ethan Pinnock op. Med lidt mere skarphed kunne han have været på måltavlen, hvilket havde lukket kampen definitivt.

Matthijs de Ligt – 8 

Var Brentford kommet foran, hvis De Ligt ikke havde forladt banen for at få tilset det sår, som han fik i starten af kampen? Jeg tvivler. Men hollænderen spiller en af sine bedste kampe i United trøjen indtil videre. Laver få fejl og virker sikker i sine aktioner. Mere af det Matthijs!

Jonny Evans (ud 88′) – 7 

Han gør altid det kloge, og fortsætter sin gode form fra før landsholdsterminen. Hans erfaring er tydelig, og det klæder United-holdet.

Lisandro Martinez – 7

Argentineren vikarierede på venstre backen grundet skader og gjorde fin figur. Han var dominerende i sine dueller og havde samtidig et godt samarbejde med landsmanden foran.

Casemiro – (ud 88′) – 8 (kampens spiller)

Casemiro sætter ikke en fod forkert i dag. Ren vintage som vi forelskede os i i brasilianerens første sæson i klubben. Både offensivt og defensivt var han fremragende. Han får titlen som kampens spiller.

Christian Eriksen – 6

Den danske maestro har overaskende sat sig tungt på en plads på Uniteds midtbane. Han har et godt samarbejde med Casemiro og var involveret i 2-1 scoringen. Dog skulle Christian Eriksen have været på måltavlen i 1. halvleg, da han skyder bolden over målet fra kort afstand.

Alejandro Garnacho – 8 

Garna garner! Han var tvivlsom op til kampen, men leverer en dejlig præstation. Han har rigtig mange gode aktioner defensivt, hvor han hjalp godt til. Han scorer et fremragende mål.

Bruno Fernandes – 6

Et af de flotteste oplæg, der har været i denne sæson. Dog leverer kaptajnen er forholdsvis anonym præstation udover det.

Marcus Rashford –  7

Endnu en skøn assist. Marcus Rashford ligner en, som har fundet spilleglæden frem igen, og det klæder ham. Han er konstant en trussel på modstandernes sidste tredjedel. Med lidt mere skarphed fra Zirkzee havde han haft endnu et assist.

Rasmus Højlund – (ud 74′) 8

Spilleglæden stod ud af danskeren. Han havde det til tider svært mod Pinnock, men hans rolle som opspilsstation mestrede han i dag. Det sejrsgivende mål viste den klasse, som vi alle ved, han besidder.

Zirkzee, Ugarte, Lindelöf & Mazraoui alle uden for bedømmelse. 

Forrige artikel

Resumé: Matchvindende Højlund får United tilbage på sejrssporet

Næste artikel

Læsernes karakterbog: Hvilke karakterer fortjener United-spillerne efter 2-1-sejren?

ANNONCE