Karakterbogen: De Gea klart bedst i ringe præstation

Et skuffende United-hold var til tider presset i bund mod Norwich. Det var i høj grad De Geas fortjeneste, at United kunne tage fra Carrow Road med tre point.

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999

David de Gea – 8 (Kampens spiller)

Hold da op. Spanieren bliver ved. Fremragende præstation. Utrolig sikre indgreb ved indlæg og hjørnespark. Derudover flere helt vilde feberredninger. Trods Ronaldo afgjorde det, må man sige, De Gea var vigtigste mand i dag.

Diogo Dalot – 4

Meget middel kamp af Dalot. Laver ikke nogle store fejl og er egentlig meget boldsikker. Dog får Sargent og Giannoulis spillet sig igennem flere gange. Lider lidt under, at Uniteds offensiv spiller dårligt.

Victor Lindelöf (ud 74′) – 5

Clean sheet trækker forsvaret op i dag. Norwich får for mange chancer, hvor De Gea må redde holdet. Dog er der ikke store fejl at bemærke fra svenskeren, der desværre måtte udgå. Vi håber på det bedste for ‘Iceman’.

Harry Maguire – 4

Meget ligesom Lindelöf. Han får et clean sheet, og man derfor sige, at hans arbejde er godkendt. Har en chance, hvor Krul må diske op med en god redning. Ellers har han et par fejlafleveringer og lidt for passivt spil overfor Norwich-angrebet.

Alex Telles – 3

Alex Telles har ikke en overbevisende kamp. Bliver retvendt rimelig mange gange på kanten og laver flere fejlafleveringer. Har et frispark på overliggeren, der dog bliver rettet af en Norwich-spiller.

McTominay – 4

Der var ikke sønderlig meget dominans på midtbanen. Norwich kommer dog mest igennem kanterne, men McTominay er relativt annonym hele kampen igennem. Har et par taklinger, hvor han kommer for sent og ret hårdt ind i dem. Derudover laver han et par frispark ude foran feltet, der er dumme.

Fred – 5

Fred er i gang med en god stime. Han trak ikke et es ud af ærmet ligesom mod Crystal Palace, men han får opsnappet flere bolde. Fungerer også godt i kombinationsspillet, og har fået minimeret sine fejl.

Jadon Sancho (ud 67′) – 3

Hans udfordringer bliver ikke gode, og han lider under et dårligt offensivt United-hold. Har et enkelt godt indgreb, hvor han kommer fint til baglinjen, men ellers var der ikke meget, der lykkedes.

Bruno Fernandes (ud 88′) – 3

Bruno har ikke en god kamp. Lever ikke op til forventninger, da dagens præstation i høj grad bød på fejlafleveringer og risikable driblinger ved eget felt. Man skulle kigge langt efter gode aktioner fra portugiseren.

Cristiano Ronaldo – 4

Ronaldos karakter bliver reddet af, at han får fremskaffet sig et straffespark og scorer. Ellers var der nærmest ikke noget der lykkedes. Jeg vil nærmest kalde hans præstation fra ræderlig. Fejlaflevering på fejlaflevering, sløve beslutninger og intet fuldendt presspil. Meget, meget skuffende.

Marcus Rashford – 5

Rashford spiller vel ikke til meget mere end en 3’er i første halvleg. Dog får han lidt gang i sit spil i anden halvleg, hvor han får nogle løb i gang, og får tørret danske Lungi et par gange. Har også et skud mod nærmeste stolpe, der næsten snyder Krul.

Udskiftere:

Mason Greenwood (ind 67′) – 4

Den unge Greenwood skaber altid noget fornyet energi, men der var ikke meget der lykkedes. Kommer også ind på et tidspunkt, hvor det er Norwich der presser på. Derfor er han mest nede og sikre, at der ikke bliver indkasseret et mål.

Eric Bailly (ind 74′) – UB

Donny van de Beek (ind 88′) – UB

 

BOG: Peter Schmeichel har udgivet ny selvbiografi. Køb den via Saxo.com og støt samtidig OldTrafford.dk 

TRØJE: Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

OPLEVELSE: Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her

 
Forrige artikel

Ronaldo-straffe redder dårligt United-hold

Næste artikel

Rangnick: Vi har meget arbejde foran os

ANNONCE