På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:
Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her
1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999.
Dean Henderson – 3
Kunne han have gjort mere ved 2-1-målet? Og hvorfor bliver han ikke på stregen ved 3-1-målet?
Aaron Wan-Bissaka – 5
Bidrog med intet offensivt, men kan dog ikke klandres for sin defensive indsats.
Victor Lindelöf – 5
Stabil indsats af svenskeren, selvom at man lukker tre mål ind. Flest afleveringer af alle med 64 og en afleveringspræcision på 96% – bedst af alle.
Harry Maguire – 4
Dårligste indsats af kaptajnen længe. Skulle han have afleveret bolden til Fred i første omgang ved 1-0-målet? Bliver derudover tørret af Jamie Vardy i anden halvleg. En situation Vardy er tæt på at score på.
Alex Telles (ud i 64′) – 5
Involveret i udlingningen og bidrog gerne offensivt. Havde dog mange fejlafleveringer, hvilket kan ses i hans afleveringspræcision (65%).
Nemanja Matic (ud i 64′) – 3
Skidt kamp af serberen, der lignede en gammel traktor, da Tielemans strøg forbi ham ved 2-1-målet. Ramte kun sine medspillere 74% af gangene med sine afleveringer.
Fred (ud i 84′) – 4
Puha for en fejl ved første mål. Brasilianeren kæmper sig dog op og vinder 7/8 dueller og lavede flest vellykkede tacklinger af alle på banen (4). Han kan ikke gøres 100% ansvarlig for Leicesters andet mål, men han så passiv ud, da Tielemans fik lov til at tromle forbi.
Paul Pogba (ud i 64′) – 5
Arkitekten bag Uniteds mål, men forsvinder desværre ud i for store dele af kampen.
Donny van de Beek (ud i 64′) – 4
Donny, where are you honey? Tænkte klogt og hurtigt, da han hoppede over Pogbas målgivende aflevering og lod den gå til Greenwood. Ellers en usynlig indsats.
Mason Greenwood – 6 (Kampens spiller)
Manden bag Uniteds enlige mål. Med sine tre vellykkede driblinger var spilleren med flest af alle.
Anthony Martial – 3
Spillede han? Havde færrest boldberøringer af alle (40).
Indskiftninger:
Bruno Fernandes (64′) – 5
Arbejdsom indsats, desværre uden slutprodukt.
Scott McTominay (64′) – 3
Ser skidt ud ved 3-1-scoringen, hvor han efterlader Iheanacho umarkeret. Træk også en advarsel
Edinson Cavani (64′) – 4
Blev ikke sat i scene og fik dermed ingen indflydelse på kampen.
Luke Shaw (64′) – 5
Løbestærk og godkendt indsats af englænderen.
Amad Diallo (84′) – UB
Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.
📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk
➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her