(Photo by Clive Mason/Getty Images)
Det bliver igen en juleaften, hvor Uniteds seneste kamp, er et nederlag.
Denne gang er det nok med lidt mindre vrede end i fjor. Sidste sæson var det efter en plamage på eget græs mod Bournemouth. Det var trods alt et bedre manskab og en bedre prsætation overordnet set denne gang.
Det tager dog ikke så meget fra nederlaget, og ligesom det var tilfældet i mandags, så afspejler karakterbogen, at forsvaret igen ikke gør sit arbejde til ug.
Her er, hvordan vi vurderer United-spillernes aften på Villa Park.
På OldTrafford.dk giver vi karakterer efter følgende princip:
1 – Den rædderlige indsats, der er decideret ydmygende
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999
Man skal have spillet mindst 20 minutter for at få en karakter.
Senne Lammens – 6
Der er ikke så meget at sige til Lammens. Han kan ikke gøre specielt meget ved deres scoringer. Det er Rogers, der placerer kuglen helt perfekt i begge situationer. Spillet med bolden og den generelle udstråling var igen udmærket. Så sikker ud, når det ikke var et skud fra Rogers, der sad i krogen.
Leny Yoro (Ud 84′) – 4
Jeg sagde til mig selv, at jeg lige skulle skrive Yoro bag øret efter de første 30 minutter. Jeg havde ikke set Rogers endnu og synes egentlig, at Yoro havde fint styr på ham. Det stoppede så der. Ved det første mål er Yoro alt for langt væk fra Rogers. Man giver ikke en så formstærk spiller så meget plads.
Det andet mål, har Yoro ikke lige så stor anddel i, men igen sidder han alt for langt væk fra Rogers. Heaven clearer ikke ordentligt. Yoro sidder alt for langt væk fra Rogers og stikker armene i vejret som signal om ‘jeg rører ham ikke’. Måske i frygt for at begå straffe. Et halvt sekund efter, står der 2-1 på måltavlen.
Han skal ofre sig langt mere. Jeg vil gerne give 3, men fordi han faktisk gjorde det okay med bolden og fandt både Bruno, Cunha og Mount i nogle gode positioner, bliver det 4.
Ayden Heaven – 5
Han har stor anddel i Villas andet mål. Den skal simpeltehen cleares. Om der så er pres på fra siden, eller Villa-spilleren måske endda når foran. Der må man tage teten og komme først på bolden. Udover det, var han god. Gode pasninger fra bagkæden op i midten. Vandt mange dueller og sørgede for, at Watkins ikke fik lov til at gøre det, som Watkins er god til. God præstation fra Heaven, der er blevet smidt for løverne meget pludseligt. En kostbar fejl i en ellers okay kamp for den unge centerback.
Luke Shaw – 6
Synes han gjorde det godt. Selvfølgelig er der enkelte situationer, hvor han kan gøre mere eller ser lidt tung ud, men han kommer ofte først på bolde – og specielt andenbolde. Han spiller gode bolde til sine holdkammerater og tackler altid som om, han har en vendetta. Det kan man kun glæde sig over fra en spiller, der har været uhyggeligt meget skadet og i samme moment kritiseret.
Diogo Dalot – 8
Jeg var lidt ked af at se ham på højresiden fra start. Han har gjort det godt til venstre, men han gjorde det lige så godt i dag. Gode defensive aktioner som offensive. Han udfordrer flot og dækker godt af bagtil. Går forrest og kæmper hårdt. Der mangler noget i indlæggene, som enten er ballonbolde, som Martínez nemt kommer ud og griber ellers rammer de intet. Et ottetal er fair i mine øjne, men hvis man sagde 7, kunne jeg også respektere det. Han var en god man i dag, men den bedste viste mig lidt mere.
Bruno Fernandes (Ud 46′) – 6
Det er naturligvis baseret på begrænset tid, men jeg synes også, man kan sige meget om hans præstation, når han ikke spiller. Han var god i første halvleg. Fandt gode rum. Spillede sine holdkammerater gode. Fandt Sesko i gode rum flere gange. Violiner til Dalot og Dorgu på kanterne. Alt det, vi kender ham for.
Det blev meget tydeligt efter pausen, da Bruno var taget ud, at vi IKKE kan undvære ham, hvis ledelsen skulle være i tvivl. Mængden af store chancer, vi får er bare på ingen måde det samme, hvis Bruno ikke er på banen. Der var den store chance til Cunha på låget, men ellers kan jeg ikke huske en reel oplagt scoringsmulighed.
Manuel Ugarte (Ud 73′) – 5
Det er nok en farlig karakter at give til så udskældt en spiller. Jeg putter bagdelen i vandskorpen. Jeg synes egentlig, at han udfyldte sin rolle forholdsvis fint. Han smider afleveringer ud over baglinjen og laver mange frispark, men det har jeg det ikke så stramt med. Jeg ville have det stramt, hvis han ikke lukkede rummet foran forsvaret, og det synes jeg, han gjorde i mange tilfælde. Vi skal ikke sammenligne æbler og pærere. Han skulle lukke af og erobre. Det gjorde han udmærket. Naturlgivis med den sædvanlige mærkelige aktion, hvor han ligner en serie-spiller.
Patrick Dorgu – 6
Det er, fordi han presser godt og i grove træk står for vores mål. Anken må være, at han ikke får nok ud af de ellers gode rum og positioner, han finder. Han kommer tit i gode situationer til indlæg eller dueller, som han bare ikke får nok ud af. Han kommer til tider med okay indlæg. F. eks. til Cunha, men det er sandt for dyden ikke en tendens. Der er tvivl om, hvad hans styrke egentlig er. Også fra min side. Kampen i aften viser mig, at der i hvert fald er potentiale til at få mere ud af de gode situationer, han kommer i.
Mason Mount – 6
Han kunne ikke erstatte Bruno på den måde, man kunne have håbet. Synes stadig, han gør det godt. Han kæmper simpelthen som en sindssyg. Løber den fine græsplæne i stykker og finder gode rum, som desværre ikke giver det største afkast. Hans samspil med Bruno har været godt de seneste par uger, og englænderen led tydeligvis uden en, der på samme måde, kan finde ham i de gode rum, han finder.
Matheus Cunha – 8 (Kampens spiller)
Scorer et flot mål. Den eneste Uniteds-spiller, der udelukkende skaber farlige situationer for modstanderen. Han skulle have scoret mere, men det sker, at man misser sådan en. Han er mega god. Han driver bolde godt. Gode kombinationer med Bruno og Mount. Giver sig 110% for holdet. Sætter ikke mange fødder forkert.
Benjamin Sesko (Ud 73′) – 6
Han skulle have scoret i midten af første halvleg. Han så bedre ud i dag. God opspilsstation, og presser hårdt sammen med resten af de offensive spillere. Intet udbytte for det hårde arbejde, men der er noget at tage fat i. Han er stærk i luftrummet, desværre var der ikke mange indlæg, og de få, der kom, sad i hænderne på Villa-keeperen. Der var indlægget fra Mount, hvor Sesko manglede en lilletå, så havde han øjensynligt bragt United på 1-2.
Træner og indskiftere
Lisandro Martínez (Ind 46′) – 6
Gjorde det faktisk udmærket som defensiv midtbanespiller. Det betød naturligvis, at United manglede en masse kreativitet, men selve jobbet som 6’er, synes jeg, han udførte flot. Kom også med offensive indgreb, som måske med lidt mere held, havde givet United en stor chance eller endda et mål. Kunne godt se ham og Bruno fungere. Det er pludselig en ny spiller, som Amorim kan kaste på 6’eren, hvis forsbaret skal forblive det samme.
Joshua Zirkzee (Ind 73′) – 4
Lagde ikke mærke til ham. Overhovedet, desværre.
Jack Fletcher (Ind 73′) – 6
Viser fint gå på mod. Svær kamp at få debut i. Gjorde det godt, synes jeg, selvom jeg langt fra faldt ned af stolen.
Shea Lacey – UB
Rúben Amorim – 7
Satte holdet rigtigt godt op. Jeg tænker de fleste United-fans sidder med tanken om, at vi godt kunne have fortjent som minimum et enkelt point. Vi spillede en god kamp på en uhyre svær udebane mod Premier Leagues – muligvis – mest formstærke mandskab. Havde der været mere koncentrartion i forsvaret og en anelse mere effektivitet i angrebet, så havde vi vundet. Hvis og hvis, kan vi altid sige. Synes ikke, der var noget strukturelt galt i dag. Jeg sidder ikke og tænker, at det er, fordi vi spiller med tre bagi, at vi taber. Det er enkelte situationer, som det oftest har været i denne sæson.





