På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:
1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999
En spiller skal have spillet mindst 20 minutter for at få en karakter.
André Onana – 7
Var igen at finde i buret efter Altay Bayındırs pragtpræstation. Havde en fremragende dobbeltredning i første halvleg og afviste flere gode Southampton-forsøg.
Leny Yoro (ud 83′) – 2
Blev kørt rundt af Kamaldeen Sulemana og var generelt en kilde til usikkerhed i Manchester Uniteds forsvar. Den unge franskmand så rigtig svag ud, og Kamaldeen Sulemanas fart udstillede Yoro gang på gang. Han var heldig, at han ikke kom til at se dum ud i forbindelse med et Southampton-mål.
Matthijs de Ligt – 5
Lignede ikke den de Ligt, vi så mod Arsenal. Hans manglende fart viste sig flere gange at være et problem. Han afviste dog også flere Southampton-angreb og var bedste mand i bagkæden i dag.
Lisandro Martinez – 4
Argentineren var ikke særlig iøjnefaldende i dag, hvilket normalt er en positiv ting for en midterforsvarer, da det ofte betyder, at kampen er under kontrol. Det var dog langt fra tilfældet denne gang, og jeg savnede, at “slagteren” for alvor markerede sig og satte sig igennem.
Amad Diallo – 8 (Kampens spiller)
Amad Diallos præstation i dag kan opdeles i to perioder: før det 82. minut og efter. I første periode havde han det generelt svært. Han forsøgte flere gange at udfordre sin modstander – dog uden den sædvanlige succes. Det er dog fint, at han bliver ved og ikke lader sig gå på af de mange mislykkede forsøg.
Manuel Ugarte (ud 53′) – 3
Scorede sit første mål i den røde trøje i dag – desværre i eget net. Han formåede heller ikke at vise den samme energi og intensitet, som han gjorde mod Arsenal og Liverpool. Derfor bliver hans præstation ikke bemærket for noget positivt.
Kobbie Mainoo (ud 45′) – 4
Blev allerede taget ud i pausen, selvom det bestemt ikke alene var hans skyld, at United ikke havde fået en bedre start på kampen. Amorim ser dog ikke ud til at være en mand, der tøver med at handle hurtigt, og i dag var det Mainoo, der måtte ofres.
Noussair Mazraoui (ud 83′) – 3
Formåede slet ikke at sætte sit præg på kampen i dag. Han bidrog ikke med noget offensivt fra sin position som venstre wingback.
Bruno Fernandes – 4
Virket ret utålmodig, da United kom bagud, og formåede ikke at skabe mange store chancer for sine holdkammerater. I anden halvleg blev han rykket længere tilbage på banen, hvor han fik en mere dirigentagtig rolle frem for at fokusere på chancekreation. Det lykkedes dog ikke at løfte hans niveau særlig meget.
Alejandro Garnacho – 5
Skabte flere fine chancer og burde også have været noteret for en assist eller to i dag. Argentineren var dog heller ikke selv skarp og burde være kommet på tavlen.
Rasmus Højlund (ud 53′) – 3
Satte Garnacho flot op i første halvleg, hvilket burde have resulteret i en assist, men det blev også det eneste nævneværdige fra danskeren.
Rúben Amorim – 5
Jeg deler egentlig ikke den holdning, at det er trænerens job at skulle sætte sine spillere op til at spille Premier League-fodbold på et fyldt Old Trafford. Ikke desto mindre lykkedes det ham heller ikke i dag.
Alligevel formåede han at vende kampen, da flere af de indskiftede spillere gjorde et fint væsen af sig.
Indskiftere:
Antony (ind 45′) – 5
Brænder en gigantisk chance men kom ind med god energi.
Joshua Zirkzee (ind 53′) – 7
Var en klar opgradering af Højlund, da han kom på banen. Han havde meget boldbesiddelse og formåede at holde flot på bolden i opspillet. Han spillede en stor rolle i comebacket.
Toby Collyer (ind 53′) – 6
Kom ind med fin energi og var meget pasningsstærk.
Harry Maguire (ind 83′)- UB
Christian Eriksen (ind 83′) – UB
Flot assist fra danskeren til Amads andet mål.
Tja Amad får et 9 tal af mig idag….på det lille kvarter han stråler….når man scorer et ægte Hattrick på så kort tid er man i min bog uhyggelig tæt på et klokkerent 10 tal.
Dog trækker hans først 81 minutter karakteren lidt ned, det var sgu ikke fantastisk, men han blev ved og mere end lykkes heldigvis til sidst og tak for det knægt
Ellers enig i de fleste karaktere.