»Det er måske en af de bedste uger i mit liv«

Amad indtog helterollen og sikrede United sejren med et sent hattrick mod Southampton. Den seneste uge har været lidt ud over det sædvanlige, fortæller han umiddelbart efter kampen.

(Alex Livesey – Danehouse/Getty Images)

For en uge siden skrev Amad under på en ny stor kontrakt med Manchester United.

I dag scorede han så sit første hattrick i sin seniorkarriere.

Ja, den seneste uge har været ret spektakulær for den 22-årige kantspiller. Det sætter han også ord på efter 3-1-sejren over Southampton torsdag aften.

– Det er måske en af de bedste uger i mit liv. Jeg er meget glad for sejren, fordi holdet fortjente at vinde, siger Amad – med kampbolden under armen – til TNT.

Det tydede dog slet ikke på, at aftenens kamp skulle blive en mindeværdig en af slagsen. United var bagud 0-1 med små 10 minutter tilbage af opgøret. Men i kampens slutfase nettede Amad tre gange og sikrede på egen hånd de røde djævle en vigtig sejr.

Resumé: Hattrick-helten Amad redder United og sænker Southampton

– I fodbold skal du tro. Vi troede på det indtil det sidste. Vi er glade for at vinde kampen.

– Vi ved, at vi har kvalitetsspillere. Men vi skal være mere aggressive på den sidste tredjedel, udtaler Amad.

Selvom et hattrick er stort, betyder sejren væsenligt mere, fortæller en ydmyg Amad afslutningsvist.

– Jeg er så glad for at spille, uanset hvor på banen manageren bruger mig. Jeg er så glad for at score et hattrick, men det vigtigste er sejren til holdet.

 

Forrige artikel

Afgiv din karakter til hattrickhelten og resten af holdet her

Næste artikel

Karakterbogen: Svag kollektiv præstation – men én spiller stjæler rampelyset

ANNONCE