Karakterbogen: Uhyggeligt lavt bundniveau

En lettere positiv 2. halvleg redder tæt på samtlige spillere fra at få den laveste karakter efter 0-2-nederlaget til Newcastle i årets sidste kamp. Karakterbogen er landet.

(Dave Howarth – CameraSport via Getty Images)

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt
2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre
3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner
4 – Den middelmådige indsats – dog mere negativ end positiv
5 – Den middelmådige indsats
6 – Den middelmådige indsats – dog mere positiv end negativ
7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt
8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner
9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.
10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999

En spiller skal have spillet mindst 20 minutter for at få en karakter.

André Onana – 4
Efter en ellers flot sæsonstart frygter du som angriber ikke længere Onana og hans felt. Han har utrolig dårlige arbejdsbetingelser, men han gør det af og til også svært for sig selv.

Matthijs de Ligt (ud 83′) – 4
En af de få spillere, der kan se sig selv i spejlet efter første halvleg. Skilte sig hverken negativt eller positivt ud, men havde det generelt svært sammen med resten af holdet.

Harry Maguire – 3
De indbyrdes aftaler mellem ham og Martínez, når der kommer et indlæg fra venstre side, kender jeg af gode grunde ikke. Men et eller andet går galt.

Løftede sig i 2. halvleg, men skaden var sket.

Lisandro Martinez (ud 65′) – 3
Bindet om armen. Men det blev en aften, Martínez helst bare vil glemme. Blev most af Newcastles fysik og var sammen med Maguire ansvarlig for de to mål. Horribel forsvarsindsats i begge situationer.

Dybdeafleveringen til Højlund i 1. halvleg hiver karakteren op på et 3-tal.

Resumé: Drenge mod mænd

Noussair Mazraoui – 4
Jeg synes, han er bedre som yderstopper end som wingback i det her system. Forsøgte som altid at holde fanen højt, men faldt sammen med resten af holdet i dag.

Diogo Dalot – 4
Dalot og den wingback klæder ikke hinanden. Han faldt ikke igennem i dag, men sidste sæsons høje niveau er langt væk. 

Christian Eriksen – 4
Blev fuldstændig overløbet af Newcastles midtbanekrigere sammen med Casemiro. Han er en fryd for øjet, når United har bolden, men kan ikke længere stå distancen uden bold. Det er der ikke noget nyt i.

Casemiro (ud 65′) – 2
Man bliver sjældent en bedre fodboldspiller af at sidde på bænken. Og det gælder særligt for Casemiro. Han er ikke god nok på det her niveau længere. Misbruger også en gylden mulighed kort før pausen.

Amad Diallo – 4
Selvom han har tur i den, skal han passe på med ikke at blive for nochalant i sit spil. Er begyndt konsekvent at tage en berøring for meget, og det er farligt, nu hvor modstanderholdene er begyndt at blive opmærksomme på ham.

Arbejdsiveren kan man ikke sætte en finger på.

Joshua Zirkzee (ud 33′) – 1
Jeg har ondt af ham. Men det var fuldt fortjent, at han blev ofret på det taktiske alter efter 33 minutter. Satte ikke en fod rigtigt her til aften. 

Rasmus Højlund – 3
Kunne meget ufortjent have reduceret til 1-2 midtvejs i første halvleg, men misbrugte friløberen. De bedste angribere skal bare bruge én chance for at score.

Rúben Amorim – 3

Hvad skal han stille op? Spillernes niveau er ikke højere end det, du finder på Kløvermarken en søndag formiddag. De kunne ikke sætte tre afleveringer sammen i hele første halvleg.

Til syvende og sidst står han dog med hovedansvaret for noget af det dårligste fodbold, jeg kan huske at have været vidne til. Man må forholde sig lidt kritisk over for beslutningen om at give Tonali, Joelinton og Guimaraes så gode arbejdsbetingelser. Men trods alt positivt at han allerede reagerer efter 33 minutter og polstrer midtbanen med Mainoo.

Læsernes karakterbog: United afslutter året med endnu en skuffelse i Newcastle-nederlag

Indskiftere

Kobbie Mainoo (ind 33′) – 6 (kampens spiller)
Var en af hovedårsagerne til, at niveauet blev løftet til det acceptable i 2. halvleg.

Alejandro Garnacho (ind 65′) – 3
Lykkes fortsat med nul og niks.

Leny Yoro (ind 65′) – 5
Fornuftigt indhop af stortalentet.

Antony (ind 83′) – UB

2 comments
  1. Tja fair karakter over hele linjen…

    Det er svært at se lys for enden af tunnelen når det bare er blevet mere og mere skidt efter en relativ lovende start for Amorim…

    Første halvleg var et nyt lavpunkt i en i øvrigt forfærdelig sæson hidtil….

    Amorim udtaler efter kampen at han ikke vil gå på kompromis med sine ideer, fair nok, men så må han også være klar til at få en fyreseddel hvis gud forbyde det United rykker ned….

    Så langt håber jeg ikke vi når, jeg har stadig tro på Amorim, men hvor jeg før havde en opfattelse af spillernes kvalitet var større, er jeg nu ikke et sekund i tvivl om der skal ryddes godt og grundigt op i den trup.og derned nye spillere ind den anden vej.

    Amorim skal have mindst 2 eller 3 transfer vinduer til at ændre trupsammensætningem.

    Stort set alle EtH indkøb skal væk…inkl Onana

  2. Fordi den portugiser havde succes hjemme så er det jo ikke sikkert at han dur til MANUN.!!
    Såfremt han vil holde fast i den spillestil, da han ikke har spillerne til det, kan man jo kun tro på en nedrykning, OG det kommer en træner allerede med………sørgeligt.
    Ledelsen vil ikke fyre træner nr. 3 indenfor 2 måneder, for så er de jo OGSÅ til grin.
    Kunne ikke dy mig, men et sørgeligt forfald- ingen af de spillere er værdige til den trøje!!

Comments are closed.

Previous Article

Læsernes karakterbog: United afslutter året med endnu en skuffelse i Newcastle-nederlag

Next Article

Amorim: Det er hårdt

ANNONCE