Den engelske angriber Michael Owen fik ikke mange chancer i Manchester United i efteråret, men kom i sidste måned tilbage på holdet, hvor han nåede at score to mål, før han blev skadet.
I dag blev Owens ulykke katastrofal. Englænderen er ude for resten af sæsonen og må derfor definitivt vinke farvel til drømmen om en VM-plads.
Sir Alex Ferguson bekræftede den triste skæbne for Uniteds nummer 7 på dagens pressemøde.
Michael Owen blev skadet i Carling Cup-finalen mod Aston Villa for en uge siden, da han måtte lade sig udskifte i første halvleg efter at have udlignet holdet fra Birminghams føring til 1-1. Kampen endte som bekendt 2-1 til Manchester United.