Keane: Måske, måske ikke

Keano siger i et interview med fanzinet United We Stand, at alt er klappet og klart med hensyn til hans testimonial, der i givet fald vil blive spillet 9…

Keano siger i et interview med fanzinet United We Stand, at alt er klappet og klart med hensyn til hans testimonial, der i givet fald vil blive spillet 9. maj – hvis den bliver spillet.

Keanes nuværende klub Celtic bliver modstanderen, men selvom den tidligere United-kaptajn på aftenen altså vil være iblandt både tidligere og nuværende holdkammerater, så er han ikke sikker på, kampen nogensinde bliver til noget. Han har dog – modsat tabloidavisernes skriverier – ikke afvist Uniteds tilbud pure, og kan ende med at tage imod for fansenes skyld.

“Der er en dato klar og de to klubbers ledelser er enige om at spille en kamp, men det er ikke noget jeg selv er helt komfortabel med. En sådan kamp var ikke med i mine planer. Jeg ville kun have overvejet det, hvis jeg havde fuldført min kontrakt i United, for selv efter 12 et halvt år i samme klub føler jeg ikke, det er det jeg 100 procent skal.”

“Det er svært at forklare mine følelser omkring emnet, men eftersom United og Celtic gør så meget for at få gjort mig interesseret, så kan det godt være det ender med jeg hopper med på vognen. Det vil være rart at komme tilbage og sige farvel til fansene. Det er i hvert fald ikke for at komme tilbage og hilse på trænerstab og spillere, jeg vil tage imod tilbuddet. Det får jeg formentlig mange lejligheder til i fremtiden,” udtaler den legendariske midtbanemand.

Forrige artikel

Jamie Turners familie takker for den massive støtte

Næste artikel

Linse: Der er ingen kontraktforhandlinger

ANNONCE