Keane om Wan-Bissaka: Gør dit job

United-legende Roy Keane var ikke glad for Aaron Wan-Bissakas opdækning ved Arsenals udligningsmål her til aften.

For anden gang på en uge led de røde djævle en hård skæbne, da de her til aften blev slået med 3-2 af Arsenal efter igen at have lukket et mål ind i overtiden.

Manchester United kom ellers foran på et drømmemål af Marcus Rashford, hvorefter Arsenal udlignede til 1-1 på et hovedstødsmål af Eddie Nketiah. Den 23-årige englænder kom nemt fri fra Aaron Wan-Bissaka, hvis opdækning ved målet blev emne for diskussion i pausen.

– Du er nødt til at være opmærksom. Det er dit job. Det her er “big boy stuff”, det er de store øjeblikke, gør dit job. Angrib bolden, sagde en noget utilfreds Roy Keane i Sky Sports pausestudie.

Fejlen fra Wan-Bissaka kommer ellers ovenpå en periode med store præstationer fra englænderen, som for nylig har vundet sin startplads tilbage efter at have været fravalgt til fordel for Diogo Dalot i store dele af sæsonen.

 

Forrige artikel

Sen Nketiah-scoring sikrer Arsenal tre point

Næste artikel

Ærgerlig Shaw: Vi var for passive

ANNONCE