Keane raser mod kollegaer

Der har i de seneste uger verseret en heftig debat omkring de engelske dommere, og de verbale lussinger de tit må lægge øre til fra spillerne. Således…

Der har i de seneste uger verseret en heftig debat omkring de engelske dommere, og de verbale lussinger de tit må lægge øre til fra spillerne. Således indførte det engelske fodboldforbunde, FA, i sidste uge en kampagne, der skulle sætte fokus på respekt for Premier League-dommerne.

Dette var resultatet af en episode i 4-4-kampen mellem Tottenham og Chelsea, hvor Ashley Cole havde overfuset kampens dommer efter at have modtaget et gult kort. Ugen efter var den dog gal igen, hvor Javier Mascherano fik vist sit andet gule kort på grund af brok.

Dette har efterfølgende fået visse managere i Premier League til at erklære sin fulde støtte til ligaens dommere med begrundelsen om, at tingene er gået for vidt. Blandt disse var Sir Alex Ferguson, der hævdede, at en episode i år 2000 havde fået ham til at slå hårdt ned på spillere, der viste truende adfærd overfor dommerne. Han henviste således til en kamp mod Middlesbrough på Old Trafford, hvor gæsterne blev tildelt et noget tvivlsomt straffespark. Efterfølgende omringede flere United-spillere dommeren, heriblandt Roy Keane.

Nu udtaler Keane, der var kendt for sin aggressive spillestil, at visse managere burde stikke piben ind, når det kommer til spørgsmålet om, hvorledes man bør behandle dommeren.:

”Der er en masse hyklere, der taler om, at vi skal respektere dommerne. Men fakta er, at de selv flere gange er blevet smidt ud på grund af dårlig opførsel. Blev Sir Alex Ferguson smidt ud med Bolton i november? – Det må du svare mig på.”

Forrige artikel

Ferguson tilfreds med Rooney trods manglende mål

Næste artikel

Dagens opstilling

ANNONCE