Kleberson i tyrkisk unåde

Den brasilianske verdensmester anno 2002 blev i sommer lokket væk fra fiasko i United og til tyrkisk fodbold, hvor Besiktas stod klar med en kontrakt og…

Den brasilianske verdensmester anno 2002 blev i sommer lokket væk fra fiasko i United og til tyrkisk fodbold, hvor Besiktas stod klar med en kontrakt og endte et halvt års jagt på den lille United-reserve.

United modtog en lille sum penge og Kleberson kunne forsøge at få sin skadesplagede karriere på ret spor igen. Men efter et trænerskifte til den tidligere Fulham-manager Jean Tigana i den tyrkiske storklub, er livet ikke længere sjovt for Kleberson. Han trues nemlig med at blive sat permanent af holdkortet.

“Jeg har brug for spillere, der giver alt de har i sig på banen. Jeg har hverken tid eller plads til dovne hunde, og statistikken lyver ikke. Hvis Kleberson fortsætter som hidtil, så er han færdig på mit hold,” raser Tigana, der først kom til for få uger siden, i tyrkiske medier.

Den franske boss, der tidligere har haft fransk landstræner stående på visitkortet, har allerede fået sommerens andet brasilianske stjerneindkøb, forrige sæsons Bundesliga-topscorer Ailton, til at jagte nye græsgange.

Forrige artikel

Robson: Rich vender ikke tilbage

Næste artikel

Ruud formentlig klar

ANNONCE