Klubber i hele Europa mindes de omkomne i München-ulykken

Der bliver sendt masser af tanker til Manchester United på denne særlige dag.

Ulykken i München 6. februar 1958 huskes ikke kun i Manchester United-regi.

Den huskes over hele verden.

Her på 68-årsdagen ser man et tydeligt bevis på netop dette. På X kan man nemlig se adskillige klubber sende deres tanker til Manchester United i anledningen af årsdagen for flykatastrofen.

Liverpool, Sevilla, Barnsley, Real Betis og selvfølgelig Bayern München har lavet opslag til ære for netop denne ulykke, mens adskillige sportsorganisationer og -medier har gjort det samme.

Skulle du mod forventning undre dig over præcis, hvad årsdagen markerer, er det den forfærdelige flyulykke, der fandt sted for 68 år siden, hvor et fly med Manchester United-spillere, -trænere, -stab, journalister og andet besætning styrtede, da piloten skulle have flyet i luften.

Manchester United havde spillet Europa-cupkamp i Beograd, men skulle mellemlande i München for at få brændstof på flyet. Ligesom i dag i Danmark var der snestorm, og det betød, at det var svært at komme i luften.

Piloten James Thain prøvede første og anden gang uden held, og endte også med at sende passagererne i ankomsthallen og bad dem finde ly for natten. Men det blev besluttet, at man ikke ville komme til Manchester med for meget forsinkelse, så man valgte at prøve en sidste gang.

Og faktisk kom flyet i luften, men kun et par meter, da flyet bragede ind i et hus tæt på landingsbanen. Det resulterede i, at 23 personer mistede livet. Heriblandt otte Manchester United-spillere. Dem mindes vi i dag. Det samme gør vi næste år på samme dato.

Skriv et svar
Forrige artikel

Optakt: Manchester United tager imod Frank og Tottenham

ANNONCE